Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Anmeldelse: ‘Wednesday’ – sæson 2, del 2

Anmeldelse: ‘Wednesday’ – sæson 2, del 2

08/09/2025 | Flixfilm

Nu er konklusionen på anden sæson i ‘Wednesday’ tilgængelig nu, og det er værd at se trods udsving med historien. Der er gang i finalen, der byder på Tim Burtons kendetegn for gys og sort humor.

Anmeldt af Michael Larsen.

Advarsel! Der vil forekomme spoilers vedrørende første og anden del af ‘Wednesday’ sæson to.

En måneds ventetid er nu over, idet den anden del af sæson to er ‘Wednesday’ er ude nu og dermed samle de sidste brikker på plads på det seneste mysterium med titelfiguren fra familien Addams. Egentlig set på papiret virker det ret unødvendigt at splitte en kort sæson på otte afsnit op i to dele. Trods det fjerde afsnits cliffhanger med en såret Wednesday (Jenna Ortega) ovenpå hendes møde med hyden Tyler (Hunter Doohan), så udebliver spændingen, når man møder den ultimative goth-girl igen efter en kort omgang i koma.

Artiklen fortsætter under annoncen

Wednesdays meget positive veninde/roommate Enid (Emma Myers) er stadig i farezonen, og Wednesday er desperat efter at få sin synske evne til at virke igen for at redde hende. Hun opdager vilde hemmeligheder, der kommer til at teste sit i forvejen skrøbelige forhold til sin excentriske familie. Imens forbereder skolen Nevermore Academy på en storstilet fest, men festlighederne trues af mørke kræfter, der venter på at slå til på grusom vis.

Tim Burton vender tilbage til at afslutte ‘Wednesday’ med manér, som kun han kan gøre med sit særlige mix af surrealistisk gys og sort humor. Han sparer ikke på de vilde sager, og det er så fedt at se, hvis man er en mangeårig fan af den originale filmskaber. Burton burde seriøs lave en gyserfilm igen i stil med ‘Sleepy Hollow’. Den dygtige og erfarne tv-instruktør Angela Robinson indleder balladen med en tone, der fint matcher Burtons etablerede stil.

Højdepunktet for sæsonen finder man i et afsnit, hvor Wednesday og Enid bytter krop på magisk vis. Ortega og Myers gør det fantastisk godt med at sælge den svære illusion, og det fører til nogle af seriens mest sjoveste øjeblikke. Der er et fint gensyn med Larissa Weems i skikkelse af Gwendoline Christie, der optræder her efter sin død i forrige sæson, som en vejledende ånd, der ikke nødvendigvis er hjælpsom overfor Wednesday!

LÆS OGSÅ:  'Sullivan's Crossing' sæson 4 kommer snart på Netflix

Der bliver tilføjet nogle nye vilde ting til mytologien i familien Addams, som jeg ikke kommer for meget ind på her. Men de er ret fede ideer der giver noget ekstra stof til Charles Addams´kreation, der begyndte som en tegneseriestribe i 1938, før konceptet blev videreført til tv-serier og film.

Artiklen fortsætter under annoncen

‘Wednesday’ er blevet fornyet med en tredje sæson, hvilket er fedt, da serien fortsat er et godt bekendtskab og en fin tilføjelse til alt der vedrører familien Addams. Der er lagt om til et nyt spændende eventyr, der forhåbentligt også betyder en strammere historie med få subplots som overhovedet muligt.

For selvom jeg nød gensynet med Wednesday og hendes familie, så kneb det for holdet bag serien at samle alle tråde sammen på bekostning af de andre skuespilleres indsats. For fans af ‘Wednesday’ derude,er det bare at gå i gang med at få set de sidste afsnit i denne omgang, og håbe på at ventetiden på sæson tre bliver noget kortere.

Se ‘Wednesday‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Mafiabossen Frank Costello vil trække sig tilbage efter at have overlevet et attentat bestilt af den tidligere allierede Vito Genovese, hvis magterobring starter en blodig fejde.

06/06 Kick-Ass 2

I denne efterfølger må high school-superhelten Kick-Ass finde en ny makker, efter Hit Girl pludselig bliver taget ud af kampen.

06/06 The Boss

Efter at have afsonet en straf for insiderhandel prøver en ruineret forretningskvinde at genskabe tidligere storhed med hjemmebagte brownies, men får uventet konkurrence.

Jennifer Lopez og Brett Goldstein er med i denne romantiske komedie om hemmelig romantik på kontoret og det kaos, to arbejdsnarkomaner skaber, ved at følge deres hjerter.


Se alle nye film og tv-serier