Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘Beverly Hills Cop 4’ skrider fremad

‘Beverly Hills Cop 4’ skrider fremad

22/09/2022 | Flixfilm

Helt tilbage i 2019 blev det afsløret, at Netflix havde forpligtet sig til at lave ‘Beverly Hills Cop 4’ efter at rygterne om en forsættelse til de populære ‘Beverly Hills Cop’-film om den smarte betjent Axel Foley havde cirkuleret i flere år.

Det umiddelbare hold var også blevet sat i den forbindelse; Den amerikanske komiker Eddie Murphy ville naturligvis være tilbage i rollen som Axel Foley, mens at Jerry Bruckheimer, der var med til at producere de første to oprindelige ‘Beverly Hills Cop’-film ligeledes ville være med ombord.

Siden annonceringen har det dog været forholdsvis stille omkring produktionen af ‘Beverly Hills Cop: Axel Foley’, som er fortsættelsens fulde titel, men nu er flere detaljer endelig faldet på plads og optagelserne begynder snart.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er således lige blevet afsløret at flere veteraner vender tilbage i ‘Beverly Hills Cop 4’; Judge Reinhold, John Ashton, Paul Reiser og Bronson Pinchot, der alle medvirkede som Eddie Murphys sidekicks i de to første film er således også med ombord på den nye film.

Judge Reinhold, John Ashton og Eddie Murphy kan ses samlet i billedet, som er fra den originale ‘Beverly Hills Cop’ fra 1984, øverst i denne artikel.

LÆS OGSÅ:  Den anmelderroste ‘North of North’ er snart tilbage med sæson 2

Foruden ovenstående medvirker også Joseph Gordon-Levitt (‘Inception’) ifølge IMDb.

‘Beverly Hills Cop: Axel Foley’ instrueres af Mark Molloy, som umiddelbart er debutant på filmfronten, men har flere reklamefilm bag sig.

Eddie Murphy har oplevet et større comeback de senere år med efterfølgeren til ‘Coming To America’ og i særdeleshed efter sin rolle i Netflix-film ‘Dolemite Is My Name‘, der er blevet rost fra alle sider.

Der er på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om hvornår man kan forvente at se den nye ‘Beverly Hills Cop’ aka ‘Frækkere end politiet tillader’ på Netflix Danmark, men det bliver formodentlig i 2023.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

En familiefest udvikler sig til et blodbad, da en forbandet bog slipper en dæmonisk kraft løs, som besætter og terroriserer gæsterne.

01/11 The Rainmaker (Sæson 1)
(Sæson 1)

Rudy arbejder for et lille advokatfirma og står over for sin kæreste og tidligere arbejdsgivere i en sag, der bringer hans karriere i fare og truer deres forhold.

01/11 Heist

Mestertyven Joe Moore afpresses af sin mangeårige partner til at tage dennes nevø med på et sidste tvivlsomt job, hvor de skal røve et schweizisk fragtfly fyldt med guld.

Da hendes forlovede går i seng med sit kendiscrush, tager frisøren Gail fra Kansas til Hollywood for at udligne regnskabet med sin egen kendisfantasi – Jon Hamm.


Se alle nye film og tv-serier