Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Bibliotekernes Netflix lukker i København

Bibliotekernes Netflix lukker i København

06/02/2020 | Flixfilm

filmstriben lukker københavnNetflix tilbyder timevis af underholdning, men som bekendt har streamingtjenesten ikke alverdens film og serier.

Derfor supplere mange danskere deres Netflix med abonnementer til flere streamingtjenester og bibliotekernes Filmstriben.

Sidstenævnte, også kaldet bibliotekernes Netflix, er et supplement til de kommercielle filmtjenester hvor borgere i Danmark gratis kan låne film og serier.

Borgere i Københavns Kommune må dog i fremtiden undervære Filmstriben for Københavns Biblioteker har netop opsagt aftalen, således det ikke længere vil være muligt at streame film og serier hver måned.

Det bekræfter en medarbejder hos Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune overfor Flixfilm.dk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Aftalen er efter politisk beslutning i KFU opsagt fjernadgangen til Filmstriben pr. 1. marts 2020.

600.000 mennesker i København vil fra denne dato dermed ikke længere have mulighed for gratis at leje og streame (pt. 3 stk) film og serier hver måned.

LÆS OGSÅ:   Se trailer til dramatisk miniserie med Benedict Cumberbatch

Københavnere vil dog stadig kunne se film og serier på Filmstriben mod betaling.

Opsigelsen af aftalen med Filmstriben sker for at omprioritere budgetmidler og fokusere mere på bl.a. e-bøger og børnematerialer, lyder det fra medarbejderen.

Det er blot seks måneder siden, at Filmstriben blev lanceret til Apple TV og det kan derfor undrer, at København vælger at trække sig ud af aftalen netop nu da tjenesten er blevet mere tilgængelig.

Der er p.t. ca. 2750 film på Filmstriben og i visse tilfælde er bibliotekernes streamingtjeneste hurtigere end kommercielle streamingtjenester såsom Netflix, Viaplay og HBO Nordic, når det gælder om at have nye film på hylderne.




Skriv kommentar