Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘Blockbuster’ lukker

‘Blockbuster’ lukker

17/12/2022 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix har haft travlt med at rydde op de seneste par uger.

Først var det ‘The Bastard Son & The Devil Himself‘ der røg. Derefter kom turen til den amerikanske fantasy-serie ‘Warrior Nun‘ og nu kan streamingtjenesten afsløre, at de sender endnu en serie i graven.

Der er tale om den stort anlagte komedieserie ‘Blockbuster’, som har fået kniven efter blot en enkelt sæson.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det bekræfter Netflix i en meddelelse.

Netflix havde ellers sat alle sejl ind for at lave en succes og havde tilmed fået lov til at bruge de originale Blockbuster-logoer, indretning og uniformer, men det var tilsyneladende ikke nok for Netflix-medlemmerne. ‘Blockbuster’ kom aldrig ind på streaming-hitlisten.

“Formularisk, forglemmelig og kedeligt forudsigelig,” kaldte vi også ‘Blockbuster’, da vi anmeldte serien ved premieren i november.

Første sæson er på 10 episoder og følger dagdrømmeren Timmy Yoon, der bestyrer den allersidste Blockbuster butik i USA.

Derfor beslutter Timmy og hans medarbejdere at kæmpe sig for at forblive relevante og holde liv i udlejningsforretningen ved at overbevise lokalsamfundet om, at de har noget at byde på som de store virksomheder og streamingtjenester ikke har: menneskelig betjening.

LÆS OGSÅ:  Mike Tyson går på scenen med nyt stand-up show på Netflix

Artiklen fortsætter under annoncen

På rollelisten finder man navne som Randall Park (‘WandaVision’) og Melissa Fumero (‘Brooklyn Nine-Nine’) samt Tyler Alvarez, Madeleine Arthur, Olga Merediz, JB Smoove og Kamaia Fairburn.

‘Blockbuster’ var ellers også lidt af en bemærkelsesværdig satsning fra Netflix, da den rigtige Blockbuster, videoudlejningskæden med VHS og DVD, afviste at købe Netflix for 50 millioner dollars – hvad der i dag må betegnes som håndøre. Blockbuster gik dog som bekendt senere konkurs og Netflix blev en af verdens største underholdningstjenester med en værdi på næsten 2000 milliarder kroner.

Man kan derfor sige at Netflix lukker Blockbuster … igen!

Se komedieserien ‘Blockbuster‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

En familiefest udvikler sig til et blodbad, da en forbandet bog slipper en dæmonisk kraft løs, som besætter og terroriserer gæsterne.

01/11 The Rainmaker (Sæson 1)
(Sæson 1)

Rudy arbejder for et lille advokatfirma og står over for sin kæreste og tidligere arbejdsgivere i en sag, der bringer hans karriere i fare og truer deres forhold.

01/11 Heist

Mestertyven Joe Moore afpresses af sin mangeårige partner til at tage dennes nevø med på et sidste tvivlsomt job, hvor de skal røve et schweizisk fragtfly fyldt med guld.

Da hendes forlovede går i seng med sit kendiscrush, tager frisøren Gail fra Kansas til Hollywood for at udligne regnskabet med sin egen kendisfantasi – Jon Hamm.


Se alle nye film og tv-serier