Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘Bridgerton’ er den mest sete Netflix-serie nogensinde

‘Bridgerton’ er den mest sete Netflix-serie nogensinde

28/01/2021 | Flixfilm

bridgerton netflix dk anmeldelseFor få uger siden kunne Netflix fortælle at de forventede, at 63 millioner husstande ville have fortæret den romantiske, skandaløse og kvikke serie ‘Bridgerton‘ i løbet af de første 28 dage efter premieren.

Nu viser det sig, at Netflix’ algoritme og forudsigelser slet ikke kunne holde stik.

Første sæson af ‘Bridgerton’ havde premiere 25. december og dermed er de 28 dage netop gået, og de nye seertal er ikke til at tage fejl af: ‘Bridgerton’ er den mest sete Netflix-serie nogensinde!

Mere end 82 millioner husstande har set serien, mens den har ligget i top 10 i alle lande, bortset fra Japan – samt ligget på førstepladsen i mere 83 lande, heriblandt USA, England, Brasilien, Frankrig, Indien og Sydafrika.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er dermed tale om et sandt verdensomspændende streaminghit, skriver Netflix i en pressemeddelelse.

‘Bridgertons’ tårnhøje seertal slår dermed andre hit-serier som ‘The Witcher‘, ‘House of Cards‘, ‘Orange is the New Black‘ og ‘Stranger Things‘.

Netflix fortæller, at de har lært tre ting af succesen; alle seere elsker en kærlighedshistorie, det betaler sig at tage kreative chancer og folk vil gerne kunne reflektere sig selv i historien. Tre elementer, som helt sikkert kommer til at gennemsyre fremtidige Netflix-produktioner.

LÆS OGSÅ:   Disse nye film og serier skal du se på Netflix i juni

I sidste uge blev det annonceret, at ‘Bridgerton’ vender tilbage med en sæson 2 (selvfølgelig), som starter optagelser til foråret 2021.

‘Bridgerton’, som hylder tidløsheden i varige venskaber, familiers søgen efter deres rette plads og jagten på den slags kærlighed, der overvinder alt, følger Daphne Bridgerton (Phoebe Dynevor), den ældste datter i den magtfulde Bridgerton-familie, idet hun gør sin debut på Regency-Londons konkurrenceprægede ægteskabsmarked – i håb om at følge i sine forældres fodspor og finde ægte kærlighed.

Serien er skabt af Chris Van Dusen og Shonda Rhimes, der står bag ‘Greys Hvide Verden’ og ‘How To Get Away With Murder’.

Se første sæson af ‘Bridgerton‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

En gruppe amerikanere, der er overbevist om, at faren er drevet over, rejser til de næsten udslettede britiske øer og finder ud af, at plagerne stadig er i live.

15/06 Copycat

Jagten på en psykopat fra San Francisco skaber et uventet makkerskab mellem to kvinder – en betjent og en kriminalpsykolog, der har overlevet et drabsforsøg.

Denne Oscar-belønnede dokumentar fortæller den grufulde historie om fem ungarske jøder, der gennemgik Holocausts rædsler og Hitlers styre.

15/06 La Brea (Sæson 2)
(Sæson 2)

Et kæmpe jordhul opstår i Los Angeles, og dem, der falder i det, bliver fanget i en oldgammel verden, hvor de må stå sammen for at overleve.


Se alle nye film og tv-serier