‘Bridgerton’ vender tilbage til marts
27/12/2021 | Flixfilm
Foto: Liam Daniel/Netflix © 2021
For en måned siden var alle optagelser til den anden sæson af ‘Bridgerton’ kommet i hus, og nu er streamingtjenesten Netflix så klar til at offentliggøre premieredatoen.
‘Bridgerton’ sæson 2 har premiere på Netflix den 25. marts.
Serien, som var den mest sete Netflix-serie nogensinden indtil at den sydkoreanske dødsserie ‘Squid Game‘ blev frigivet, er en romantisk, skandaløs og kvik serie, der hylder tidløsheden i varige venskaber, familiers søgen efter deres rette plads og jagten på den slags kærlighed, der overvinder alt.
Artiklen fortsætter under annoncen
Den nye sæson følger Lord Anthony Bridgerton (Jonathan Bailey), den ældste af Bridgerton-søskende, da han sætter sig for at finde en passende kone.
Drevet af sin pligt til at opretholde familienavnet, virker det som en umulig opgave af finde den eneste ene, som kan leve op til hans umulige standarder. Det er indtil at indtil Kate (Simone Ashley) og hendes yngre søster Edwina (Charithra Chandran) Sharma ankommer fra Indien.
Da begynder Anthony at bejle til Edwina, men Kate opdage hans sande natur – et ægte kærlighedsmatch er ikke højt på hans prioriteringsliste – og beslutter sig for at gøre alt, hvad der står i hendes magt for at stoppe at de to finder sammen.
Der er flere episoder på vej af ‘Bridgerton’ efter lanceringen af sæson 2, Netflix har nemlig allerede bekræftet, at en sæson 3 og en sæson 4 netop nu er under udvikling.
Serien er skabt af Chris Van Dusen og Shonda Rhimes, der står bag ‘Greys Hvide Verden’ og ‘How To Get Away With Murder’.
Se første sæson af ‘Bridgerton‘ på Netflix Danmark. Sæson 2 kan ses fra den 25. marts 2022.
























