Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘Bright 2’ finder sin instruktør

‘Bright 2’ finder sin instruktør

07/05/2020 | Flixfilm

Bright 2 finder sin instruktørDecember 2017 havde streamingtjenesten Netflix premiere på den store fantasifulde filmsatsning ‘Bright‘ med Will Smith og Joel Edgerton i hovedrollerne.

Filmen, der er instrueret af David Ayer (‘Fury’, ‘Suicide Squad’, ‘Training Day’), blev hurtigt en stor succes hos Netflix-medlemmerne og intet mindre end 60 millioner husstande så actionfilmen i løbet af de første fire uger.

Derfor kunne Netflix kort efter afsløre, at der ville komme en efterfølger til trods for at anmeldelserne var under middel.

De efterfølgende år har det dog været meget stille omkring ‘Bright 2’, men i begyndelsen af 2020 blev det fastslået at den stadig var på vej, og nu kan det så endelig afsløres, at fortsættelsen har fundet sin instruktør.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det bliver ikke David Ayer igen, som dog vil stå for manuskriptet og producere, men den franske instruktør Louis Leterrier, som tidligere har styret kameraet på ‘The Incredible Hulk’, ‘Now You See Me’ og alle afsnit af ‘The Dark Crystal: Age of Resistance‘.

LÆS OGSÅ:  Robert Carlyle, Elijah Wood og Orlando Bloom med i 'The Gentlemen' sæson 3

Will Smith og Joel Edgerton vender tilbage i hovedrollerne, mens historien om de to betjente, der foregår i en verden hvor mennesker og overnaturlig væsner som orker, elver, alfer og feer lever side om side, vil bevæge sig væk fra Los Angeles og ud i verden.

Produktionen af ‘Bright 2’ begynder så snart at corona har sluppet sit tag og det igen er muligt at lave film, skriver det amerikanske medie Deadline.

Se ‘Bright‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

En familiefest udvikler sig til et blodbad, da en forbandet bog slipper en dæmonisk kraft løs, som besætter og terroriserer gæsterne.

01/11 The Rainmaker (Sæson 1)
(Sæson 1)

Rudy arbejder for et lille advokatfirma og står over for sin kæreste og tidligere arbejdsgivere i en sag, der bringer hans karriere i fare og truer deres forhold.

01/11 Heist

Mestertyven Joe Moore afpresses af sin mangeårige partner til at tage dennes nevø med på et sidste tvivlsomt job, hvor de skal røve et schweizisk fragtfly fyldt med guld.

Da hendes forlovede går i seng med sit kendiscrush, tager frisøren Gail fra Kansas til Hollywood for at udligne regnskabet med sin egen kendisfantasi – Jon Hamm.


Se alle nye film og tv-serier