Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Cameron Diaz får en katastrofal dag i ny Netflix-film: ‘Bad Day’

Cameron Diaz får en katastrofal dag i ny Netflix-film: ‘Bad Day’

07/11/2026 | Flixfilm

bad day netflix film

Cameron Diaz er tilbage på Netflix i den nye actionkomedie ‘Bad Day’, hvor en ellers almindelig dag udvikler sig til et sandt mareridt for en enlig mor.

Netflix har netop frigivet den første trailer til filmen, hvor Cameron Diaz spiller Joy, der lover sin datter Katie, at hun selvfølgelig kommer til hendes fodboldkamp. Det løfte viser sig dog at blive noget af en udfordring.

På vej til kampen går stort set alt galt. Joy får blandt andet sin bil fjernet, kommer til at ødelægge en hel tank fisk under sin fars dialysebehandling og ender med at blive anklaget for bankrøveri over sølle 30 dollars.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og det er kun begyndelsen på en dag, hvor Joy må forsøge at holde sammen på det hele, mens kaosset vokser omkring hende.

Se traileren til ‘Bad Day’ nederst i artiklen.

Ud over Cameron Diaz tæller rollelisten blandt andre Ben Schwartz (‘Sonic the Hedgehog’), Ed O’Neill (‘Modern Family’), Danielle Brooks (‘The Color Purple’), Mark Duplass (‘The Morning Show’), Rob Corddry (‘Bookie’) og Retta (‘Good Girls’).

LÆS OGSÅ:  Disse film og serier skal du se på Netflix i november

Filmen er instrueret af Jake Szymanski, der tidligere har stået bag komedieserien ‘Jury Duty’, mens manuskriptet er skrevet af Laura Solon. Beau Bauman producerer gennem Good One Productions.

‘Bad Day’ er desuden et gensyn mellem Cameron Diaz og produceren Beau Bauman, som tidligere arbejdede sammen på Netflix-filmen ‘Back in Action’ fra 2025.

‘Bad Day’ får premiere på Netflix Danmark den 11. december.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
07/11 Sunshine Through the Rain (Sæson 1)
(Sæson 1)

Den biologistuderende Zheng Yu har problemer med familiegæld og kæmper for at få et legat, og samtidig knytter hun et uventet bånd til sin akademiske rival Chen Yanzhou.

Et ungt forlovet par opdager, at jo mere de lærer hinanden at kende, jo mere usikker bliver sandsynligheden for, at de gennemfører deres kommende bryllup.

En fyret arbejder og hans kone møder en dokumentarskaber og hendes ægtefælle og konfronterer deres skjulte lyster. Af Lee Chang-dong (Burning).

06/11 Inception

I denne surrealistiske scifi-thriller driver en mand en spionvirksomhed, som er baseret på at trænge ind i hans måls underbevidsthed for at forme deres tanker.


Se alle nye film og tv-serier