Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Caroline Henderson med i ‘Vikings: Valhalla’

Caroline Henderson med i ‘Vikings: Valhalla’

26/01/2021 | Flixfilm

caroline vikings valhallaForleden kunne Netflix løfte sløret for det nye cast til spin-off-serien ‘Vikings: Valhalla’, som byder på en spritny udforskning af den spektakulært episke Vikings-saga, der får premiere eksklusivt på Netflix.

Blandt de nye ansigter er den danske skuespiller og sanger Caroline Henderson, som den storslået kriger og tolerante leder Håkon Jarl.

Det afslører Netflix i en pressemeddelelse.

Samtidig meddeles det, at danske Asbjørn Krogh Nissen og Pollyanna McIntosh er, blandt andre, tilbagevendende i ‘Vikings: Valhalla’, som begynder i det tidlige 11. århundrede og skildrer de legendariske eventyr om nogle af de mest berømte vikinger nogensinde – Leif Erikson (Leif den Lykkelige), Freydis Eiriksdottir, Harald Harada (Harald Hårderåde) og den normanniske konge William the Conqueror (Vilhelm Erobreren).

Disse mænd og kvinder går forrest, idet de kæmper for overlevelse i den foranderlige og konstant udviklende verden.

Artiklen fortsætter under annoncen

LÆS OGSÅ:   'Vikings: Valhalla': Netflix bestiller spin-off til 'Vikings'

Foruden ovenstående er Sam Corlett, Frida Gustavsson, Leo Suter, Bradley Freegard, Jóhannes Jóhannesson, Laura Berlin og David Oakes også bekræftet til serien. Resten af castet er endnu ikke bekræftet.

Selvom Caroline Henderson utvivlsomt er mest kendt for sin musik, så har hun tidligere prøvet kræfter med skuespilsfaget i ‘Tuya Siempre’, ‘Max Pinlig’ og julekalenderen ‘Julestjerner’ fra 2012.

Netflix offentliggjorde spin-off-serien i 2019, som bygger videre på historien fra ‘Vikings’, som sluttede efter seks sæsoner.

Serien produceres af Michael Hirst (‘Vikings’, ‘The Tudors’), Jeb Stuart (‘The Fugitive’, ‘Die Hard’, ‘The Liberator’) og Morgan O’Sullivan (‘Vikings’, ‘Penny Dreadful’).

Det er på nuværende tidspunkt blevet bekræftet, at der kommer 24 afsnit af ‘Vikings: Valhalla’.

Nedenfor kan du læse mere om de nye skuespillere og deres karakter;

Karakterbeskrivelser

SAM CORLETT som LEIF ERIKSON (LEIF DEN LYKKELIGE)

Leif er grønlænder, opvokset i udkanten af den kendte verden og kommer fra en fast sammentømret familie, der er gennemsyret af den gamle hedenske tro. Som frygtløs sømand og fysisk hårdfør er Leif vores indgang til en vikingeverden i voldsom forandring.

FRIDA GUSTAVSSON som FREYDIS EIRIKSDOTTIR

Freydis, der er ekstremt hedensk, fyrig og enerådig, bærer en urokkelig tro på de ”gamle guder”. Hun kommer – ligesom sin bror, Leif – til Kattegat som en outsider, men bliver en inspiration for dem, der er tilhængere af de gamle traditioner.

LEO SUTER som HARALD SIGURDSSON HÅRDERÅDE

Harald er født ind i vikingeadelen og er en af de sidste af vikingernes såkaldte ”bersærkere”. Fordi han er flot, ambitiøs og karismatisk, er han i stand til at forene både kristne og tilhængere af Odin.

BRADLEY FREEGARD som KNUD DEN STORE

Kongen af Danmark. En vis, kløgtig og hensynsløs vikingeleder, der holder sine venner tæt og sine fjender tættere. Hans ambitioner vil forme historiens gang i det 11. århundrede og gøre ham til en definerende figur i vikingetiden.

JÓHANNES JÓHANNESSON som OLAV HARALDSSON (OLAV DEN HELLIGE)

Olav er Haralds ældre halvbror. Han er ambitiøs og fysisk kæmpestor; han er en barsk og nådesløs viking. Olav er en kristen af Det Gamle Testamente.

LAURA BERLIN som EMMA AF NORMANDIET 

Den unge, ambitiøse Emma af Normandiet er fra det normanniske hof og af vikingeblod. Politisk kløgtig og en af de rigeste kvinder i Europa.

DAVID OAKES som EARL GODWIN (GODWIN AF WESSEX)

Den ultimative overlever. Hovedrådgiver for Kongen af England. Han er født i den politiske udkant og kommer langt med sine snedige metoder.

CAROLINE HENDERSON som HÅKON JARL

Som en storslået kriger og tolerant leder regerer Håkon Kattekat med rolig hånd. Selvom hun er hedensk, har hun formået at holde Kattegat åben for alle trosretninger i en udfordrende tid. Hun bliver en stærk mentor for Freydis, der drages af hendes visdom.

ASBJØRN KROGH NISSEN som JARL KÅRE

Jarl Kåre udgør en trussel mod de gamle hedenske traditioner.

POLLYANNA McINTOSH som DRONNING ÆLFGIFU

Dronning Ælfgifu af Danmark er beregnende og ambitiøs – og så spiller hun en rolle i de politiske magtkampe, der udspiller sig i Europa. Hun bruger sin charme og snedighed med stor effekt, da hun fremmer sit merciske hjemlands interesser og forsøger at hævde sig selv i Knuds voksende magtstruktur.




Skriv kommentar