Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Chokerende fertilitetsskandale bliver til ny Netflix-serie med Jessica Chastain

Chokerende fertilitetsskandale bliver til ny Netflix-serie med Jessica Chastain

21/09/2026 | Flixfilm
Retrievals jessica chastain

Jessica Chastain i den kommende Netflix-film ‘Heartland’

Jessica Chastain er snart aktuel i Netflix-thrilleren ‘Heartland’, men allerede nu har den Oscar-vindende skuespiller sikret sig hovedrollen i endnu en produktion hos streamingtjenesten.

Denne gang er der tale om dramaserien ‘The Retrievals’, der er inspireret af en opsigtsvækkende virkelig sag fra en fertilitetsklinik på det prestigefyldte Yale University.

Chastain får selskab af Emilia Jones fra ‘CODA’ og Amy Ryan fra ‘The Office’ i serien, der er baseret på den prisvindende New York Times-podcast af samme navn.

‘The Retrievals’ følger en gruppe kvinder, der har gennemgået fertilitetsbehandling på Yale Fertility Center.

Artiklen fortsætter under annoncen

Patienterne gennemgik smertefulde indgreb i forbindelse med udtagning af æg, men den smertestillende fentanyl, som de skulle have modtaget, var blevet stjålet af en sygeplejerske og erstattet med saltvand.

Jessica Chastain spiller Kaitlyn Langford, en tidligere kunsthistoriker, der gennem et årti har været igennem en lang række mislykkede fertilitetsbehandlinger.

LÆS OGSÅ:  Netflix laver mørk fortolkning af ‘Klokkeren fra Notre Dame’

Da hun opdager, at hun er blandt ofrene på klinikken, bliver hun en af de centrale sagsøgere i retssagen mod Yale.

Emilia Jones spiller Gabby Clemente, der ligeledes er blandt patienterne, mens Amy Ryan har rollen som sygeplejersken Carla Russo, der erklærer sig skyldig i at have stjålet store mængder fentanyl og fortyndet medicinen med saltvand.

Bag ‘The Retrievals’ står Molly Smith Metzler, som tidligere har skabt Netflix-serierne ‘Maid’ og ‘Sirens’, mens Margot Robbie er blandt producenterne.

Netflix har endnu ikke offentliggjort en premieredato for ‘The Retrievals’.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
09/10 Animals

Da deres søn bliver kidnappet, kæmper en borgmesterkandidat i Los Angeles og hans kone for at skaffe løsesummen, mens de træffer valg, der kan ødelægge deres liv.

09/10 Is It Cake? Halloween (Sæson 2)
(Sæson 2)

Kage eller plage? Slik eller ballade? Dygtige konditorer samler ultrarealistiske halloweenkager i denne særepisode i den populære konkurrenceserie.

09/10 Doctor X: Mafia in White (Sæson 1)
(Sæson 1)

En gådefuld men genial kirurg ankommer til et hospital, hvor egoer og korruption blomstrer, og påtager sig tilsyneladende umulige tilfælde under stærk modstand.

09/10 Take Charge of My Heart (Sæson 1)
(Sæson 1)

En virksomhedsarving med et kunstigt hjerte møder en kvinde, som bogstaveligt talt er elektrisk. De indgår en aftale, som får hans hjerte til at slå – på mere end én måde.


Se alle nye film og tv-serier