Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Claes Bang får hovedrolle i ny ‘Assassin’s Creed’-serie på Netflix

Claes Bang får hovedrolle i ny ‘Assassin’s Creed’-serie på Netflix

19/03/2026 | Flixfilm

Assassins Creed claes bang netflix

Siden 2020 har Netflix arbejdet på en ny serie baseret på det populære spil ‘Assassin’s Creed’ – og nu er der endelig kommet nye detaljer, som især er interessante set med danske øjne.

Den danske skuespiller Claes Bang (‘Dracula’) er nemlig blevet castet i en af seriens hovedroller. Han får selskab af blandt andre Noomi Rapace og Sean Harris.

Serien bliver en live-action udgave af den kendte spilserie fra Ubisoft, som siden 2007 har været en kæmpe succes verden over.

Artiklen fortsætter under annoncen

Actionserien beskrives som en intens thriller om den skjulte krig mellem to hemmelige fraktioner: én, der vil kontrollere menneskehedens fremtid, og én, der kæmper for fri vilje.

Handlingen vil udspille sig på tværs af historiske begivenheder, hvor karaktererne forsøger at påvirke menneskehedens skæbne, som også er et centralt element fra spillene.

LÆS OGSÅ:  Nyheder på Netflix i november 2026

Der er også flere navne på rollelisten i mindre roller, herunder Zachary Hart, Nabhaan Rizwan, Lola Petticrew og Toby Wallace. Hvad de enkelte skuespillers rolle præcist bliver, er dog stadig hemmeligt.

Bag serien står Emmy-nominerede Roberto Patino (Westworld) og David Wiener (Halo), som både er showrunners og executive producers.

Netflix har endnu ikke offentliggjort en premieredato for ‘Assassin’s Creed’-serien.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
07/11 Sunshine Through the Rain (Sæson 1)
(Sæson 1)

Den biologistuderende Zheng Yu har problemer med familiegæld og kæmper for at få et legat, og samtidig knytter hun et uventet bånd til sin akademiske rival Chen Yanzhou.

Et ungt forlovet par opdager, at jo mere de lærer hinanden at kende, jo mere usikker bliver sandsynligheden for, at de gennemfører deres kommende bryllup.

En fyret arbejder og hans kone møder en dokumentarskaber og hendes ægtefælle og konfronterer deres skjulte lyster. Af Lee Chang-dong (Burning).

06/11 Inception

I denne surrealistiske scifi-thriller driver en mand en spionvirksomhed, som er baseret på at trænge ind i hans måls underbevidsthed for at forme deres tanker.


Se alle nye film og tv-serier