Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Clint Eastwoods ‘Juror #2’ kan nu streames på Netflix

Clint Eastwoods ‘Juror #2’ kan nu streames på Netflix

28/04/2026 | Flixfilm

Clint Eastwoods ‘Juror #2’ kan nu streames på Netflix

Den anerkendte skuespiller og filmskaber Clint Eastwood er tilbage med en ny film på Netflix.

Der er tale om retssalsdramaet ‘Juror #2’ fra 2024, som kan streames på Netflix Danmark fra i dag.

Det er den seneste film fra den 90-årige instruktør, der også står bag klassikere som ‘Gran Torino’ og ‘Million Dollar Baby’.

Artiklen fortsætter under annoncen

I ‘Juror #2’ følger vi Justin Kemp, en almindelig familiefar, der bliver udvalgt som nævning i en alvorlig mordsag. Sagen handler om en kvinde, der er blevet fundet død, og hvor hendes kæreste er hovedmistænkt.

Under retssagen går det dog op for Justin, at han muligvis selv har haft en rolle i hændelsen – uden at have været klar over det på tidspunktet. Den erkendelse vender op og ned på hans situation og sætter ham i et ekstremt moralsk dilemma.

Mens retssagen skrider frem, må Justin balancere mellem at beskytte sig selv og sin familie eller forsøge at påvirke nævningetinget i en retning, der kan forhindre en mulig uskyldig mand i at blive dømt.

LÆS OGSÅ:  'Dogfight': Jason Statham og Guy Ritchie laver ny Netflix-thriller

Filmen udvikler sig til et intenst psykologisk drama, hvor spændingen stiger i takt med, at sandheden langsomt nærmer sig.

Se traileren nederst i artiklen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nicholas Hoult spiller hovedrollen som nævningen, mens Toni Collette medvirker som anklager i sagen. Derudover byder rollelisten på stærke præstationer fra blandt andet J.K. Simmons og Kiefer Sutherland.

Se ‘Juror #2‘ på Netflix Danmark i dag.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

En overdosis i retssalen sender en advokat på afvænning. Han har en uge til at redde sin karriere og forberede sig på sin egen retssag med hjælp fra en stædig praktikant.

09/11 Power Book IV: Force (Sæson 3)
(Sæson 3)

Efter at have forladt New York ankommer Tommy Egan til Chicago for at erobre narkomarkedet, men først må han overliste de fraktioner, der kæmper om magten.

09/11 Power Book II: Ghost (Sæson 4)
(Sæson 4)

En studerende begynder at sælge narkotika for at betale for sin mors juridiske forsvar, men hans dobbeltliv trækker ham dybere ind i den verden, han gerne vil lægge bag sig.

09/11 Power Book III: Raising Kanan (Sæson 5)
(Sæson 5)

Kanan Stark vokser op i 1990’ernes Queens og forsøger at bevise sit værd i sin mors kokainring, hvor han er oppe imod rivaler, der truer familiens territorie.


Se alle nye film og tv-serier