‘Cobra Kai’ sæson 5 får premieredato
07/05/2022 | FlixfilmDer plejer at komme nye afsnit af det amerikanske komediedrama ‘Cobra Kai’ omkring årsskiftet, men denne gang behøver vi ikke at vente lige så længe på nye afsnit.
Streamingtjenesten Netflix har nemlig annonceret, at der allerede er premiere på en ny sæson til september.
Fjerde sæson af ‘Cobra Kai’ havde premiere den 31. december 2021, men blot 9 måneder efter er Netflix altså klar med femte sæson.
Artiklen fortsætter under annoncen
‘Cobra Kai’ sæson 5 lander helt præcist på streamingtjenesten den 9. September.
Netflix har samtidig frigivet en kort teaser, som kan ses nederst i artiklen.
I klippet ser man at femte sæson begynder kort efter begivenhederne i sæson 4 hvor Tory Nichols (Peyton List) endte som vinder af All Valley-turneringen. Men hun vandt ikke rigtig eftersom der var blevet manipuleret med resultaterne.
Flixfilm anmeldte den seneste sæson af ‘Cobra Kai’ og selvom vi stadig er overvejende positive så begynder en vis metaltræthed og så at vise sig.
Anmelder Søren Meinertz skrev blandt andet i anmeldelsen;
Artiklen fortsætter under annoncen
“Den fjerde sæson af ‘Cobra Kai’ har stadig alle de karakterer du kender og elsker – men gør dem også unødvendigt dumme og arrogante for at gøre plads til mere teenage-drama, som vi bare allerede har set udnyttet til fulde i tidligere sæsoner. Actionen er også stadig lige i skabet, og det er tydelig at se at hele castet bliver bedre til at håndtere deres kampscener.
Lidt for meget af samme skuffe – jeg håber på et brag af en afslutning i sæson fem, for hvis jeg skal være helt ærligt, så tror jeg serien har ramt toppen.”
Se ‘Cobra Kai‘ på Netflix Danmark. Sæson 5 kan ses fra den 9. september 2022.