Dagens Netflix-nyheder
27/05/2016 | FlixfilmStreamingtjenesten Netflix har i dag premiere på flere egne serier og film som følge af deres intensivering af eget originalt indhold, som ikke kan findes på andre og konkurrerende streamingtjenester. I denne artikel omtaler vi fire Netflix-nyheder, som har premiere på streamingtjenesten i dag.
The Do-Over
I 2015 indgik Netflix en unik aftale med den populære komiker Adam Sandler om at han skulle lave fire film, som udelukkende kunne ses på Netflix. Westeren The Ridiculous 6 var den første og The Do-Over er dermed den anden film fra Adam Sandler, som får premiere eksklusiv på Netflix. The Do-Over kan karakteriseres som værende en klassisk Adam Sandler komedie, men den har alligevel vakt lidt opsigt; Årsagen er simpelthen at Sandler ikke har den altoverskyggende hovedrollen. Den er tilfaldet David Spade, som spiller en bankdirektør, hvis liv bliver vendt på hovedet, da en tidligere ven (Adam Sandler) manipulere ham til at iscenesætte sin egen død og tage på eventyr. Den første tilbagemeldinger har været gode, så hvis man trænger til et god grin kan filmen helt sikkert anbefales.
Bloodline (Sæson 2)
Den stjernespækkede dramaserie Bloodline er tilbage med sin anden sæson hvor der endnu engang er lagt op til løgne og alliancer. Første sæson modtog store roser og forventningen til den nye sæson er dermed tårnhøje og de første anmeldelser tyder på, at vi ikke har ventet forgæves på sæson 2. Som det allerede er blevet afsløret i diverse klip fra den ny sæson, så vender Ben Mendelsohn (“The Dark Knight Rises”) tilbage som Danny Rayburn, familiens sorte får. Bloodline sæson 2 begynder hos Rayburn-familien, som kæmper med at skjule deres utænkelige forbrydelse. En mystisk fremmed fra Dannys fortid dukker op med en farlig agenda, og politiet kommer tættere på sandheden om Dannys morder. Familiens engang harmoniske forhold er forgiftet af paranoia og mistillid, og langsomt begynder det at trævle. Hele sæson 2 kan ses med det samme.
Chef’s Table (Sæson 2)
Madprogrammet Chef’s Table, der følger de mest succesfulde og bemærkelsværdige kokke i verden, er blevet lidt af en uventet succes for Netflix. Derfor kan Netflix i dag byder velkommen til endnu en omgang i selskab med fantastiske kokke fra bl.a. USA, Brasilien og Slovenien. Ikke nok med at man nu kan kaste sig over sæson 2, så bliver der serveret endnu mere Chef’s Table den kommende tid. Senere på året kommer der nemlig fire specialafsnit, som er dedikeret til fire af verdens mest berømte, franske kokke. Herefter følger både en sæson 3 og 4. Der er dermed lagt op til den helt store buffet. Alle afsnit i Chef’s Table sæson 2 kan naturligvis ses med det samme.
Artiklen fortsætter under annoncen
Mako Mermaids (Sæson 4)
Tilbage i 2013 kunne Netflix annoncere, at de havde købt de eksklusive rettigheder til børneserien Mako Mermaids (Mako Havfruerne) af skaberne bag den meget succesfulde serie H20: Bare tilsæt vand. I mellemtiden har Netflix haft premiere på både sæson 1, 2 og 3, mens streamingtjenesten i dag kan offentliggøre sæson 4, hvor alle sæsonens 16 episoder kan ses med det samme. I Mako Mermaids følger man de tre drillesyge havfruer Lyla, Nixie og Sirena, der vogter en magisk brønd, men den 15-årige dreng Zac, som ved et uheld er blevet til en havmand ved at falde ned i brønden, truer nu med at afsløre deres hemmeligheder.
Ovenstående er blot et udpluk af de eksklusive serier og film som streamingtjenesten Netflix har at byde på. Netflix har store ambitioner med at fylde deres streamingtjeneste med unikt indhold og har derfor igangsat produktionen af intet mindre end 40 film og serier, som får premiere i løbet af året.