Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘Dahmer’-succes afføder to nye ‘Monster’-serier

‘Dahmer’-succes afføder to nye ‘Monster’-serier

09/11/2022 | Flixfilm

Dramaserien ‘Dahmer’ om den morddømte Jeffrey Dahmer, som i løbet af mere end et årti myrdede 17 drenge og unge mænd, er blevet et enormt streaminghit for Netflix, og derfor har streamingtjenesten besluttet, at følge succesen op med to nye seriemorder-serier.

Ryan Murphy, skaberen af ‘Dahmer’, får dermed atter mulighed for at dykke ned i en forskruet personlighed med adskillige mord på samvittigheden.

Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

‘Dahmer – Monster: The Jeffrey Dahmer Story’, har Evan Peters i hovedrollen som den berygtede seriemorder, der over 10 episoder fortæller historien om hvordan Dahmer i løbet af de mange år undgik at blive arresteret grundet politiets inkompetence og apati.

Serien dramatiserer mindst 10 tilfælde, hvor Dahmer næsten blev pågrebet, men i sidste ende slap.

Netflix kan ikke afsløre, hvad de to nye serier i ‘Monster’-antologien vil omhandle, men fortæller dog at nye monstrøse skikkelser, der har påvirket samfundet, vil være i fokus.

‘Dahmer’ er blevet den næstmest sete engelsksprogede Netflix-serie nogensinde – kun overgået af ‘Stranger Things‘ sæson 4, med et seertal på næsten 1 milliarder timer.

Det er lidt af en succeshistorie for Ryan Murphy, som også har stået bag ‘American Horror Story’, ‘American Horror Stories’, ‘American Crime Story’, ‘American Love Story’, da han blot få uger efter også lancerede den psykologiske serie ‘The Watcher‘, som netop også er blevet forlænget med en sæson.

LÆS OGSÅ:  Anmeldelse: 'The Last House'

Netflix har dermed stor tiltro til Ryan Murphy som streamingtjenesten indgik en $300 millioner aftale med i 2018, og udtaler i den forbindelse; “Vores seere kan ikke tage øjnene fra ‘Monster’ og ‘The Watcher’. Det kreative team bestående af Ryan Murphy m.fl. er mesterlige historiefortællere, der fanger publikum over hele verden, og vi er begejstrede for at fortsætte med at fortælle historier i ‘Monster’- og ‘Watcher’-universerne.

Se ‘Dahmer – Monster: The Jeffrey Dahmer Story‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
17/08 The Island

Indbyggerne i en futuristisk indendørs koloni håber på at vinde lotteriet, hvor hovedpræmien er en tur til en utopisk ø.

17/08 Desperado

Trubaduren El Mariachi vil hævne sin myrdede kæreste og drager ud for at finde den narkobaron, der står bag. Det udvikler sig til en blodig konfrontation.

En nedslået fisker redder en pingvin fra et olieudslip, hvilket fører til et uventet og unikt venskab med fuglen, der ikke kan flyve. Baseret på en sand historie.

Marie flytter modvilligt Vestjylland med sit livs kærlighed, men har problemer med det sammentømrede lokalsamfund – indtil hun lærer at lytte.


Se alle nye film og tv-serier