Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Dansker instruerer ‘The Crown’

Dansker instruerer ‘The Crown’

09/11/2022 | Flixfilm

I dag har femte og næstsidste sæson af den populære serie ‘The Crown’ premiere på Netflix, og mange er formentlig fulde af forhåbning om endelig at kunne se næste kapitel i den royale saga efter næsten to års ventetid.

I Danmark har vi dog noget ekstraordinært at glæde os over da en dansker har siddet i instruktørstolen på den nye sæson, som er en af de mest sete serier på Netflix og anses for at være en af verdens største igangværende tv-serier.

Den danske instruktør og manuskriptforfatter May el-Toukhy har nemlig instrueret to episoder af den femte sæson af ‘The Crown’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det skriver Nordisk Film på LinkedIn.

“Vi har altid vidst, at May el-Toukhy er en af sin generations største skandinaviske filmskabere og efterspørgslen efter hende internationalt cementerer dette på fineste vis”, siger Henrik Zein, direktør i Nordisk Film Production.

‘The Crown’ vandt sidste år 11 Emmy-priser for fjerde sæson, som havde premiere den 15. november 2020.

May el-Toukhy fik sin instruktørdebut med komediedramaet ‘Lang Historie Kort’, men blev for alvor kendt da hendes næste film ‘Dronningen’ med Trine Dyrholm i hovedrollen fik premiere i 2019. Filmen høstede store roser og priser i både ind – og udland.

Der er ingen oplysninger om hvilke afsnit det er i ‘The Crown’ sæson 5, som May el-Toukhy har instrueret, så det gælder umiddelbart om at holde øje med rulleteksterne.

LÆS OGSÅ:  Dartstjernen Luke Littler møder amatører i usædvanlig Netflix-turnering

Artiklen fortsætter under annoncen

Baseret på historiske begivenheder er ‘The Crown’ historien om Dronning Elizabeth II og de politiske og personlige begivenheder, der formede hendes tid ved magten. Med det nye årti over sig, står kongefamilien over for deres potentielt største udfordring endnu – da offentligheden begynder at stille spørgsmålstegn ved deres rolle i 1990’ernes Storbritannien.

Den femte sæson af The Crown, skrevet af Peter Morgan, har Imelda Staunton som dronning Elizabeth II, Jonathan Pryce som prins Philip, hertug af Edinburgh, Lesley Manville som prinsesse Margaret, Dominic West som prins Charles, Elizabeth Debicki som prinsesse Diana og Olivia Williams som Camilla Parker Bowles. Jonny Lee Miller har rollen som John Major.

Se ‘The Crown‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Da to bedsteveninder rammes af tom rede-syndromet, følger de deres teenagedøtre til Portugal, og på vejen finder de kærlighed, sjov og en helt ny forståelse af venskab.

En verdenskendt stjerne kommer hjem til jul og optræder til sin brors årlige koncert. Snart vækkes gamle minder, og begravede hemmeligheder kommer frem i lyset.

En familiefest udvikler sig til et blodbad, da en forbandet bog slipper en dæmonisk kraft løs, som besætter og terroriserer gæsterne.

01/11 The Rainmaker (Sæson 1)
(Sæson 1)

Rudy arbejder for et lille advokatfirma og står over for sin kæreste og tidligere arbejdsgivere i en sag, der bringer hans karriere i fare og truer deres forhold.


Se alle nye film og tv-serier