David Benioff & D.B. Weiss laver sci-fi-serie til Netflix
03/09/2020 | Flixfilm
Der er tale om en filmatisering af sci-fi trilogien ‘The Three-Body Problem’, skrevet af den kinesiske forfatter Liu Cixin.
Det oplyser Netflix i en pressemeddelelse.
‘The Three-Body Problem’ handler om menneskehedens første kontakt med en fremmed civilisation og bliver udviklet som en Netflix-serie.
Artiklen fortsætter under annoncen
Serien bliver David Benioff og D.B. Weiss første serieprojekt siden ‘Game of Thrones’ sluttede i 2019, og de får selskab af Rian Johnson, instruktøren bag ‘Star Wars: Episode VIII – The Last Jedi’ og ‘Knives Out’, som vil sidde i producerstolen.
Bogserien ‘The Three-Body Problem’ spænder over tre historier; ‘Remembrance of Earth’s Past’, ‘The Dark Forest’ og ‘Death’s End’, men hvorvidt alle bøgerne vil bliver filmatiseret kommer an på hvordan modtagelsen bliver af første sæson. Pressemeddelelsen glider nemlig let og elegant over spørgsmålet om hvor meget David Benioff & D.B. Weiss er forpligtet til at lave.
Netflix har sat den kompetente Peter Friedlander til at holde øje med serieprojektet. Det er ligeledes ham, som har fået ‘House of Cards’, ‘Narcos’ og ‘Mindhunter’ ud over rampen.
Friedlander udtaler endvidere; “Da jeg læste ‘The Three-Body Problem’ for første gang ændrede det mit syn på science fiction for evigt.”
Der er ingen oplysninger om hvornår man vil kunne streame ‘The Three-Body Problem’ hjemme i stuerne.





















