Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » David Finchers ‘Mindhunter’ tilbage efter sommer

David Finchers ‘Mindhunter’ tilbage efter sommer

09/05/2019 | Flixfilm

mindhunter sæson 2 premiere august 2019Netflix-serien ‘Mindhunter’, som er instrueret af David Fincher (‘Gone Girl’, ‘Zodiac’, ‘House of Cards’) vender tilbage med sæson 2 til august.

Det fortæller stjerneskuespilleren Charlize Theron, som også er producer på ‘Mindhunter’.

Afsløringen skete under et interview i ‘Howard Stern Show’, hvor Charlize Theron kunne annoncere seriens snarlige tilbagekomst, hvilket betyder at der kommer til gå næsten to år mellem sæsonerne. Den præcise premieredato på sæson 2 blev dog ikke afsløret.

Første sæson af ‘Mindhunter’ havde premiere på Netflix den 13. oktober 2017.

Artiklen fortsætter under annoncen

I ‘Mindhunter’ drager de to FBI-agenter (Jonathan Groff & Holt McCallany) ud på en ildevarslende, dybdeborende odyssé for at klarlægge de brutale svar blandt farligste seriemordere og voldtægtsforbrydere.

Den kommende sæson byder på nye kriminalsager, heriblandt Atlanta Child Murders, som over en årrække resulterede i 28 mord på børn, unge og voksne. Alle mordofre var afrikansk-amerikanere.

Også den berygtede Charles Manson vil medvirke i den nye sæson i skikkelse af skuespilleren Damon Herriman, der ligeledes spiller selvsamme seriemorder i Quentin Tarantinos kommende film ‘Once Upon a Time in Hollywood’.

LÆS OGSÅ:  'The Four Seasons' vender tilbage med sæson 3 på Netflix

‘Mindhunter’ sæson 1 blev en stor succes for streamingtjenesten Netflix og serien modtog gode anmeldelser over hele linjen.

Flixfilm anmeldte også serien og tildelte den 5 stjerner med kommentaren; “‘Mindhunter’ er ligesom de seriemordere, som FBI-agenterne interviewer: Du vil være skeptisk til at starte med, men snart er du opslugt af en dragende fortælling.”

Læs hele anmeldelsen her: Anmeldelse: ‘Mindhunter’ – sæson 1.

Se ‘Mindhunter‘ på Netflix Danmark. Sæson 2 får premiere til august.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Besætningen på et rumskib på en hemmelig mission forsvinder i en stjernetåge, og soldater må indlede en redningsmission, samtidig med at de kæmper mod invaderende rumvæsner.

Den tidligere sikkerhedsvagt Larry vender tilbage til museet på besøg og må nu redde sine gamle venner ved at finde Ahkmenrahs magiske egyptiske tavle.

Der udbryder kaos på Naturhistorisk Museum, da sikkerhedsvagten Larry ved et uheld slipper en gammel forbandelse løs og vækker de udstillede figurer til live.

Da den magiske tavle begynder at miste sine kræfter, tager Larry til Naturhistorisk Museum i London for at reparere den og redde sine venner.


Se alle nye film og tv-serier