Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Forside » Nyheder » De bedste film og serier fra Netflix i 2021

De bedste film og serier fra Netflix i 2021

17/12/2021 | Flixfilm

bedste serie netflix 2021

Man kan umuligt ramme plet hver gang! Det samme er tilfældet for Netflix og de mange film og serier, som streamingtjenesten har lanceret i løbet af året. Ikke alle har været lige seværdige, men enkelte titler skiller sig ud!

Her i artiklen har vi samlet de 9 bedste originale film og serier fra Netflix, som har fået premiere i løbet af 2021.

Listen er sammensat af de titler, som udelukkende har modtaget 5 eller 6 stjerner i vores anmeldelser og dermed placerer sig helt i top blandt de mange tilføjelser det seneste år.

Hvis du har lyst til at dukke ned i alle vores anmeldelser fra det forgangne år, så kan du her finde dem som har fået 1, 2, 3, 4, 5 stjerner eller topkarakter!.

Det er værd at bemærke, at Netflix har haft premiere på flere hundrede film og serier, og vi har derfor naturligivs ikke haft mulighed for at anmelde og vurdere dem alle. Skriv endelig nederste i kommentarfeltet hvis du synes at der mangler nogle titler på listen.

Se de bedste Netflix-film og serier fra 2021 herunder;

Brand New Cherry Flavor

Brand New Cherry Flavor

En filmproducent drager til Hollywood i starten af 1990’erne for at lave sin film, men falder ned i et hallucinatorisk kaninhul med sex, magi, hævn – og killinger.

Rosa Salazar og en god creepy atmosfære gør den klamme og uhyggelige miniserie ‘Brand New Cherry Flavor’ til en spændende og sanselig oplevelse. Sort magi er sjældent gjort så trippy som her.

Læs anmeldelsen af Brand New Cherry Flavor.

Se Brand New Cherry Flavor på Netflix.

Robin Robin

Robin Robin

En frisk ung rødkælk, der er vokset op hos en musefamilie, håber inderligt, at en julestjerne kan opfylde hendes ønske om at lære at flyve og finde ud af, hvem hun er.

Animationsselskabet Aardman forener det skøre og det søde som ingen andre, og deres seneste mini-mesterværk ‘Robin Robin’ er et strålende bevis på det. En finurlig perle for hele familien, der bare skal ses.

Læs anmeldelsen af Robin Robin.

Se Robin Robin på Netflix.

The Hand of God

The Hand of God

I Napoli i 1980’erne udlever den unge Fabietto sin kærlighed til fodbolden, da en familietragedie rammer og skaber ham en usikker men lovende fremtid som filmskaber.

Italiensk mesterinstruktør vender tilbage med sit mest personlige værk til dato.

Læs anmeldelsen af The Hand of God.

Se The Hand of God på Netflix.

Prayers for the Stolen

Prayers for the Stolen

I et bjergrigt område i Mexico, hvor det vrimler med valmuer, støtter tre piger sig til hinanden for at håndtere de prøvelser, som et narkokartel skaber for dem.

Mexicos Oscar-bud er en barsk og fåmælt coming-of-age historie, der let tangerer mellem barndommens uskyld og de hårde realiteter, der kommer af at være en landsby fanget i en narkokrig.

Læs anmeldelsen af Prayers for the Stolen.

Se Prayers for the Stolen på Netflix.

Passing

Passing

I 1920’ernes New York bliver en sort kvindes verden vendt på hovedet, da hun møder en barndomsveninde, der lever et dobbeltliv som hvid.

Rebecca Halls smukke debutfilm som instruktør emmer af passioneret fortællelyst og har en følsom håndtering af race, klasse og identitet båret af det fremragende skuespil fra Tessa Thompson og Ruth Negga.

Læs anmeldelsen af Passing.

Se Passing på Netflix.

Master of None

Master of None – sæson 3

New Yorkeren Dev kaster sig ud i store modenhedsprojekter som f.eks. det første rigtige job, et seriøst forhold og afsløring af sexkrænkere i undergrundsbanen.

’Master of None: Moments in Love’ leverer en autentisk kærlighedshistorie med karakterer, der føles ægte. Her er færre grin end tidligere, men sæsonens brutale realisme berettiger dens eksistens.

Læs anmeldelsen af Master of None – sæson 3.

Se Master of None på Netflix.

The Dig

The Dig

Lige inden 2. verdenskrigs udbrud, hyrer en britisk enke en arkæolog til at udgrave mystiske formationer på hendes land, hvilket fører til en foruroligende opdagelse.

Med sine majestætiske billeder og dragende æstetik trækker ’The Dig’ os med ind, og man ser sig pludseligt vældigt interesseret i det arkæologiske omdrejningspunkt. Filmens kvaliteter ligger gudskelov ikke så dybt begravet, som man kunne have frygtet.

Læs anmeldelsen af The Dig.

Se The Dig på Netflix.

Lupin

Lupin – sæson 1

Inspireret af Arsène Lupins eventyr drager gentlemantyven Assane Diop ud for at hævne sin far for en uretfærdighed, der blev begået af en velhavende familie.

’Lupin’ er det charmerende franske bekendtskab, du ikke vidste, du manglede. Med Omar Sy i spidsen formår serien at forføre alle, der har brug for uforpligtende og binge-værdig underholdning.

Læs anmeldelsen af Lupin – sæson 1.

Se Lupin på Netflix.

Cobra Kai

Cobra Kai – sæson 3

Årtier efter turneringen, der ændrede deres liv, blusser rivaliseringen mellem Johnny og Daniel op igen i denne efterfølger til Karate Kid-filmene.

Tredje ombæring om de konkurrerende senseis i the Valley sætter endnu et både charmerende cheesy, dybtfølt og underholdende karatehug ind, hvor kampen både inden- og udenfor dojoen spidser til.

Læs anmeldelsen af Cobra Kai – sæson 3.

Se Cobra Kai på Netflix.

Hvilke originale film og serier, som har haft premiere på Netflix i løbet af 2021 synes du har været de bedste? Skriv dine anbefalinger nederst i kommentarfeltet, så andre kan få glæde af dine valg.

Find flere guides og inspiration til hvad du skal se på streamingtjenesten Netflix her; Film- og serier-anbefalinger.




2 kommentarer til De bedste film og serier fra Netflix i 2021

  1. Jeanette Lassen - kl. 02:49, 28-05-2022:

    Jeg syntes at det er for dårligt, at man ikke kan læse ved en serie, at den ikke stopper og når man er blevet færdig med den, så mangler der slutningen og den kommer først ca 1/2 år efter😡
    Endvidere mangler der at stå ved en film om den er fransk, Tyrkisk o lign., Når man finder den på Netflix…

    Mvh Jeanette

  2. Jeanette Lassen - kl. 02:50, 28-05-2022:

    Bedste serie:Queen of South og Ozark😊

Skriv kommentar