‘Dead Boy Detectives’ skifter fra HBO Max til Netflix
13/11/2023 | FlixfilmDC-serien ‘Dead Boy Detectives’, som blev bestilt af HBO Max i 2022, rykker officielt til Netflix.
Det kan den amerikanske streamingtjenesten bekræfte i forbindelse med arrangementet Geeked Week 2023.
Serien, der er baseret på karaktererne fra Neil Gaimans DC Comic, har endnu ikke fået officiel premieredato, men Netflix har netop udsendt første teaser, som kan ses nederst i artiklen.
Artiklen fortsætter under annoncen
I den nye overnaturlige serie, som foregår i samme univers som hitserie ‘The Sandman’, finder to teenagere, Edwin Payne (George Rexstrew) og Charles Rowland (Jayden Revri), hinanden i døden … og de vil gøre alt for at blive sammen – også når det gælder om at undslippe onde hekse, Helvede og Døden selv.
Med hjælp fra en clairvoyant ved navn Crystal (Kassius Nelson) må de sammen løse nogle af det dødelige riges mest mystiske paranormale sager.
Forfølges du af et irriterende spøgelse? Har en dæmon stjålet dine vigtigste minder? Prøv at ringe til Dead Boy Detectives.
Der er ingen officiel forklaring på hvorfor, at HBO Max har valgt at afhænde serien til Netflix, men det er ingen hemmelighed at HBO og moderselskabet Warner Bros. Discovery har været i økonomiske problemer hvorfor man også kan finde HBO-serier som ‘Band of Brothers‘,’The Pacific‘ og ‘Six Feet Under på Netflix.
Flytningen af ‘Dead Boy Detectives’ fra HBO Max til Netflix blev rygtet helt tilbage i starten af året, men på daværende tidspunkt ville ingen af parterne bekræfte nyheden – før nu!
Den overnaturlige serie på i alt 8 episoder får snart premiere på Netflix Danmark.