Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘Den hemmelige kvinde’ hitter internationalt på Netflix

‘Den hemmelige kvinde’ hitter internationalt på Netflix

02/09/2026 | Flixfilm

kvinde hemmelige den netflix

Den danske Netflix-thriller ‘Den hemmelige kvinde’ har fået en imponerende start på streamingtjenesten.

Efter kun få dage på Netflix har filmen allerede sikret sig en plads blandt de mest sete ikke-engelsksprogede film i verden.

Netflix har offentliggjort de globale Top 10-tal for uge 35, og her fremgår det, at ‘Den hemmelige kvinde’ blev set mere end 11,4 millioner gange i sidste uge.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det rækker til en andenplads på den globale liste over de mest sete ikke-engelsksprogede film på Netflix. Filmen havde først premiere fredag den 28. august, hvilket betyder, at de 11,4 millioner visninger er opnået på blot tre dage.

I Danmark er interessen endnu større. Her topper ‘Den hemmelige kvinde’ listen over de mest sete film på Netflix i uge 35.

Filmen har Natalie Madueño i hovedrollen som Louise Andersen, der lever et fredeligt liv på den norske ø Hidra sammen med sin partner Joachim. Alt ændrer sig, da en fremmed mand hævder, at Louise i virkeligheden er en dansk kvinde, der forsvandt sporløst tre år tidligere.

Louise begynder at undersøge påstanden og opdager, at hun angiveligt har et andet liv, end hun selv husker.

Jagten på sandheden tvinger hende til at forlade sin trygge tilværelse og konfrontere en fortid, der gemmer på stadig mørkere hemmeligheder.

Artiklen fortsætter under annoncen

LÆS OGSÅ:  Anmeldelse: 'Den hemmelige kvinde'

Claes Bang, Pål Sverre Hagen og Stina Ekblad medvirker også i thrilleren, der er instrueret af Barbara Topsøe-Rothenborg og skrevet af Anders August.

Duoen stod tidligere bag Netflix-succesen ‘Kærlighed for voksne’, som blev den mest sete internationale film på Netflix på verdensplan i sit udgivelseskvartal.

‘Den hemmelige kvinde’ er samtidig en af flere danske Netflix-produktioner, der har klaret sig flot på de globale Top 10-lister. De stærke placeringer understreger endnu en gang, at danske film kan finde et stort internationalt publikum på streamingtjenesten.

Tidligere har blandt andre ‘A Beautiful Life’ og ‘Toscana’ også opnået flotte placeringer på Netflix’ globale lister over de mest sete ikke-engelsksprogede film.

‘Den hemmelige kvinde’ kan streames på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

I denne moderne fortolkning af det berygtede studie opholder 30 personer sig i et rigtigt fængsel i to uger, hvor skiftende magtdynamikker viser, hvad de er i stand til.

21/10 The Mothers of Penguins (Sæson 2)
(Sæson 2)

Da hendes syvårige søn flytter skole, indser MMA-kæmperen, at hendes sværeste kamp ikke bliver i ottekanten men i forældreskabet.

Efter at være blevet afvist ved et prestigefyldt balletakademi begynder en selvlært danser at sætte spørgsmålstegn ved, om hun har det, der skal til.

20/10 Midnight Diner: Tokyo Stories (Sæson 3)
(Sæson 3)

Gæster på en ellers mondæn japansk diner finder en enkel, men dyb samhørighed med hinanden baseret på en fælles kærlighed til en bestemt ret.


Se alle nye film og tv-serier