Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Den populære komedieserie ‘Younger’ får premiere på Netflix

Den populære komedieserie ‘Younger’ får premiere på Netflix

18/11/2025 | Flixfilm

younger serie danmark

Den amerikanske komedieserie ‘Younger’ kan snart ses på Netflix Danmark, når alle sæsoner får premiere den 15. december.

Serien er skabt af Darren Star, som også står bag succeserne ‘Sex and the City’ og ‘Emily in Paris’. Den blev et stort hit i USA, hvor den løb over syv sæsoner fra 2015 til 2021.

‘Younger’ følger Liza Miller, spillet af Sutton Foster, en 40-årig singlemor, der står tilbage efter en skilsmisse og forsøger at genopbygge sit liv og sin karriere. Da hun har svært ved at finde arbejde på grund af sin alder, beslutter hun at lade som om, hun er 26 år gammel for at få job i et ungt og travlt forlag i New York.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hendes løgn åbner døren til en ny verden fyldt med fest, mode, ambitioner og sociale medier, men også til nye udfordringer, da hun forelsker sig i en yngre mand og skal balancere mellem sandhed og facade. Samtidig får hun et tæt venskab med sin kollega Kelsey, spillet af Hilary Duff, der ubevidst bliver en del af Liza’s hemmelige dobbeltliv.

LÆS OGSÅ:  'The Rainmaker': Populær amerikansk dramaserie lander på Netflix Danmark

Komedie og drama

Serien kombinerer humor, romantik og karrieredrama og giver et underholdende og varmt blik på arbejdsliv, venskaber og forskellen mellem generationer.

I hovedrollerne ses Sutton Foster, Hilary Duff (‘How I Met Your Father’), Miriam Shor, Debi Mazar og Nico Tortorella.

‘Younger’ har fået stor ros for sit sjove manuskript, relaterbare karakterer og sin skarpe tone. Serien har fået en trofast fanbase og blev et af de mest sete programmer på TV Land og senere Paramount+ i USA.

Se alle syv sæsoner af ‘Younger’ på Netflix Danmark fra den 15. december.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
11/10 100 Days of Deception (Sæson 1)
(Sæson 1)

Med håbet om frihed infiltrerer Gyeongseongs bedste lommetyv det japanske kolonistyre for at stjæle hemmeligheder – men forelsker sig i målets søn.

To hundrede år fra nu sendes en gruppe barske strissere til en fjern mine på Mars for at hente en dødsensfarlig kriminel tilbage.

I Los Angeles i 1970’erne opdager en udfordret alenemor, at visse folkesagn er sande, da en mørk skabning med en dyster dagsorden forfølger hendes børn.

09/10 Animals

Da deres søn bliver kidnappet, kæmper en borgmesterkandidat i Los Angeles og hans kone for at skaffe løsesummen, mens de træffer valg, der kan ødelægge deres liv.


Se alle nye film og tv-serier