Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Den sidste sæson af ‘S.W.A.T.’ får snart premiere på Netflix

Den sidste sæson af ‘S.W.A.T.’ får snart premiere på Netflix

10/03/2026 | Flixfilm

swat serie netflix

Den ottende sæson af actionserien ‘S.W.A.T.’ kommer snart på Netflix.

Den nye sæson, som samtidig er den endegyldigt sidste, fortsætter og afslutter historien om den specialtrænede politienhed i Los Angeles og deres farlige missioner i storbyen.

‘S.W.A.T.’ sæson 8 lander på streamingtjenesten den 31. marts.

Artiklen fortsætter under annoncen

Serien følger den tidligere marinesoldat Daniel “Hondo” Harrelson, der leder en eliteenhed i Los Angeles Police Department.

Hondo befinder sig ofte i et spændingsfelt mellem sin loyalitet over for kollegerne i politiet og sin tilknytning til lokalsamfundet, hvor han selv er vokset op.

Efter begivenhederne i den seneste sæson står Hondo og hans kolleger i sæson 8 over for nye trusler i byen, hvor organiseret kriminalitet, store politiaktioner og politiske spændinger i politiet spiller en central rolle. Teamet bliver sendt ud på en række operationer, der spænder fra jagten på voldelige bander til redningsmissioner og gidselsituationer.

Se en trailer til den sidste sæson af politiserien nederst i artiklen.

I hovedrollen finder man Shemar Moore, som mange også kender fra krimiserien ‘Criminal Minds’. Derudover medvirker blandt andre Jay Harrington, David Lim, Patrick St. Esprit og Anna Enger Ritch.

LÆS OGSÅ:  ‘AI Gone Wild’: Netflix undersøger opsigtsvækkende AI-angreb

Artiklen fortsætter under annoncen

Den ottende og sidste sæson af ‘S.W.A.T.’ kommer på Netflix præcis et år efter, at sæson 7 havde premiere. Serien har kørt siden 2017, og når den sidste sæson er tilgængelig, vil alle otte sæsoner og over 160 afsnit kunne streames på Netflix.

Hvis du kan lide serier som ‘The Rookie’, ‘The Night Agent’ og lignende politidramaer, er ‘S.W.A.T.’ et oplagt bud på en spændende serie at kaste sig over.

Se ‘S.W.A.T.‘ på Netflix Danmark. Sæson 8 kan streames fra den 31. marts.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
17/10 Heart Eyes

Da en morder, som går efter elskende par til valentinsdag, tager fejl og tror kollegerne Ally og Jay har et forhold, får de en dødsensfarlig date med skæbnen.

17/10 Armored

Tre pengetransportvagter vender sig mod hinanden, da deres plan om at stjæle millioner fra deres arbejdsgiver går helt galt.

16/10 The Disciple

Denne dokumentar fortæller om Cilvaringz’ usandsynlige rejse fra fan til Wu-Tang Clan-berømmelse – og hvordan det berygtede album Once Upon a Time in Shaolin blev til.

Dineo og Noni er bedstevenner, der er klar til at feste igennem, men som står over for deres værste frygt, da Nonis kæreste pludselig frier til hende.


Se alle nye film og tv-serier