Der kom 955 film og serier på Netflix i 2015
03/01/2016 | FlixfilmNetflix tilføjer hele tiden nye film og serier til streamingtjenesten, og i 2015 blev det til i alt 955 nyheder. Det viser en optælling foretaget af Flixfilm.dk.
Antallet af sidste års tilføjelser stemmer godt overens med antallet i nyheder i 2014. Her kom der 958 film og serier på Netflix, og det er dermed kun tre titler mere end det var tilfældet sidste år. Det betyder, at Netflix i gennemsnit tilføjer 2-3 nye film eller serier til streamingtjenesten hver eneste dag. Tallet dækker dog over både helt nye tilføjelser og nye afsnit.
Det var i særdeleshed i årets første og sidste måneder, at Netflix var flittig til at tilføje nyt indhold. Her tilføjede Netflix i gennemsnit 100 nye titler hver måned, mens der midt på året blot kom ca. 50 nye film og serier til hver måned. Dette må være grundet det gode vejr, som traditionelt ikke indbyder til megen indedørs underholdning.
Streamingtjenesten Netflix har dog et dynamisk udvalg og skifter derfor hele tiden udbuddet af film og serier, og derfor må det også antages at et tilnærmelsesvis ligeså stort antal titler er forsvundet fra Netflix i løbet af 2015. Flixfilm.dk har tidligere foretaget en optælling af udbuddet på Netflix Danmark og her viste det at der var omkring 2000 film og serier tilgængelige. Det vurderes, at det nuværende udbud ligger omkring samme antal.
Til information, så er det desværre ikke muligt at offentliggøre en liste over film og serier, som snart bliver taget af streamingtjenesten, da Netflix ikke længere udbyder denne service. Det bliver dog (til tider) angivet under de enkelte titler, hvis de forsvinder indenfor en kort periode, men dette er umiddelbart kun i enkeltstående tilfælde og ikke normal praksis.
Artiklen fortsætter under annoncen
Godt nytår. Tak for opdateringerne i det forgangne år.
Tror I har fået spørgsmålet en del gange, men her kommer det igen:
Ved I noget om hvornår der kommer nye sæsoner af:
* Grimm
* Supernatural
* Vampire Diaries
Håber at høre fra jer 🙂
Vh VIbeke
Jeg venter også på supernatural og grimm, i øvrigt synes jeg det er for dårligt at der blev fjernet sæson 1-6 af supernatural.
Godt nytår, BTW. 😉