Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Der kommer flere afsnit af ‘Love, Death & Robots’

Der kommer flere afsnit af ‘Love, Death & Robots’

10/06/2019 | Flixfilm

Love Death and Robots sæson 2 netflix danmarkStreamingtjenesten Netflix har netop annonceret, at NSFW-antologi animationsserien ‘Love, Death & Robots’ vender tilbage med en sæson 2.

Det skriver Netflix på Twitter.

Netflix kan endvidere fortælle, at Jennifer Yuh Nelson er blevet tilknyttet som “supervising director” på den nye sæson og vil således have kontrol med alle afsnit.

Hun har tidligere instrueret en række afsnit af ‘Spawn’, mens hun fik sit gennembrud som instruktør på ‘Kung Fu Panda 2’, ‘Kung Fu Panda 3’ og ‘The Darkest Minds’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den anerkendte film og serieskaber David Fincher og Tim Miller er stadig med ombord som producere – Præcis som det var tilfældet med første sæson.

‘Love, Death & Robots’ byder på science fiction, fantasy, horror og komedie-historier, som er primært henvendt til det voksne publikum. Episoderne har hver en varighed på 5-15 minutter og er skabt af animationsstudier fra hele verden og har dermed en unik stil, fra 2D til fotorealistisk 3D CGI.

Flixfilm anmeldte første sæson af ‘Love, Death & Robots’ og anmelder Michael Larsen skrev bl.a.;

LÆS OGSÅ:  Den anmelderroste ‘North of North’ er snart tilbage med sæson 2

“Mesterinstruktøren David Fincher og hans ‘Deadpool’-instruktørkollega Tim Miller har slået deres twistede hjerner sammen og det er der kommet en grotesk krabat ud af til glæde for dem af os, der elsker tegnefilm kun for voksne. For ‘Love, Death & Robots’ er en samling på hele atten kortfilm, hver af dem dedikeret til at forskurre hjernecellerne med et væld af bizarre indslag.”

Læs hele anmeldelsen her: Anmeldelse: ‘Love, Death & Robots’ – sæson 1.

Der er ingen oplysninger om hvornår man kan forvente, at se de nye afsnit på streamingtjenesten.

Se ‘Love, Death & Robots‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
24/10 Weapons

Klokken 02.17 forsvinder hvert barn i fru Gandys tredje klasse fra deres hjem – undtagen ét – og det starter en undersøgelse i hele byen for at finde dem.

24/10 Drop

Mens hun er på en date, modtager en kvinde dystre drops – beskeder fra en afsender i nærheden – og bliver viklet ind i et psykologisk spil, der truer hendes søn på livet.

23/10 Lupin (Sæson 4)
(Sæson 4)

Inspireret af Arsène Lupins eventyr drager gentlemantyven Assane Diop ud for at hævne sin far for en uretfærdighed, der blev begået af en velhavende familie.

To brødre, der er gledet fra hinanden, kæmper for at overleve orkanen Otis i Acapulco, hvor deres bånd og mod forvandler modgang til håb. Inspireret af en sand historie.


Se alle nye film og tv-serier