Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Forside » Nyheder » Det så danskerne på Netflix i 2020

Det så danskerne på Netflix i 2020

10/12/2020 | Flixfilm

danmark netflix top 10 2020Det har mildest talt været et år ud over det sædvanlige. Men midt i lockdown, mundbind og afstand har danskerne fundet både trøst og glæde i film- og serieverdenen. Der har været dronninger på skakbrættet og konger på basketballbanen.

Hvad der føles som det længste år nogensinde, går nu alligevel på hæld – og i den anledning har Netflix udforsket de største seertrends i 2020.

Populære genrer
De danske Netflix-medlemmer har i 2020 higet efter grin, ønsket at flygte langt væk og tilbragt en masse kvalitetstid med familien. De tre mest populære genrer på Netflix i Danmark i 2020 var:

Drama
Komedier & Stand-Up
Kids

Artiklen fortsætter under annoncen

Men mest af alt ville danskerne se mennesker forelske sig – fra ‘Holidate‘, der indtager førstepladsen som den mest populære komediefilm i Danmark, til ‘Sex Education‘ sæson 2 og ‘Emily in Paris‘, der følger lige efter. Når det kommer til drama, er det dog en helt anden sag. Her søgte danskerne spænding. På danskernes top-10 over mest sete dramaserier og -film finder man mysterierne i ‘Enola Holmes‘ og skakturneringernes uvished i ‘The Queen’s Gambit‘.

‘The Rain’ rejste jorden rundt
Selvom rejseriet har været begrænset i år, har danskerne været til stede på tværs af Europa. Den danske serie ‘The Rain‘ sæson 3 var den 5. mest sete Sci-fi-serie i Frankrig og blev elsket af europæere i adskillige lande. Den lå nr. 4 i Tyskland, nr. 5 i Brasilien og nr. 6 i Tyrkiet. Ingen kan påstå, at en serie om overlevelse ikke passer til det år, der snart er gået.

LÆS OGSÅ   Nyheder på Netflix i december 2020

Serierne, der blev ved med at give
Nogle serier bliver set igen og igen. Andre er nye, men bliver hurtigt favoritter. Tager man et kig på de titler, der har levet længst på den danske Netflix top-10, finder man både spanske bankrøvere, blind dating og en højtelsket sitcom. De tre serier, der optog en plads på top-10-listen i længst tid i Danmark i år, var:

1. La Casa de Papel (Papirhuset)
2. Love is Blind
3. Modern Family

Covid-19 fik danskerne til at udforske nye genrer
I år har været fuld af overraskelser. Ingen havde forudset mængden af zoom-møder eller at have antibakterielle masker stående øverst på indkøbslisten. Det lader også til, at der især var tre genrer, der skilte sig ud i Danmark, da lockdown blev en realitet i marts:

1. Reality (63 % stigning)
2. Anime (58 % stigning)
3. Thrillers (52 % stigning)

De mest populære reality-titler i Danmark var ‘Too Hot to Handle‘ og ‘Love is Blind‘, der holdt danskerne helt ude på kanten af stolen for at se, om Jessica og Mark ville sige ja til hinanden ved alteret. Paletten af Studio Ghibli-titler, der landede på Netflix, faldt i god jord hos danskerne – mens de fik deres spænding fra ‘Spenser Confidential‘, ‘Joker‘ og Jackie Chan i ‘The Foreigner‘.

Metodik
De nævnte titler (licenserede og originale) havde alle premiere på Netflix i 2020. Populariteten er udregnet ud fra antallet af konti, der valgte at se minimum to minutter af en serie eller film i løbet af dens første 28 dage på Netflix i 2020.



    Skriv kommentar