Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Forside » Nyheder » Disse film og serier skal du streame i juli

Disse film og serier skal du streame i juli

02/07/2021 | Flixfilm

horror storyMan kan enten elske eller hade Netflix for de mange film og serier, som de hele tiden spytter ud.

Én ting er dog sikkert; det er ikke altid lige nemt at overskue hvad man skal se når man endelig sidder klar i sofaen.

Derfor har vi i denne artikel samlet otten kommende film og serier, der alle får premiere i juli, som vi synes du skal prioritere at streame.

Find trailers til alle Netflix-anbefalinger nedenfor.

LÆS OGSÅ   Nyheder på Netflix i juli 2021

Glæd dig blandt andet til ‘A Classic Horror Story’ hvor en gruppe turister strander i en skov i Syditalien og de kæmper desperat for at komme derfra med livet i behold. Se også Jean-Claude Van Damme uddele lammetæv til en flok kriminelle i ‘The Last Mecenary’ hvor kampsportslegenden spiller en tidligere agent, som tvinges i aktion igen.

Find de 8 streaming-tips herunder;

Fear Street (Part 1): 1994

I kølvandet på en række brutale mord kæmper en teenager og hendes venner mod en ond kraft, der har plaget deres berygtede by i århundreder. Velkommen til Shadyside.

Premiere 2. juli. Part 2 kommer den 9. juli, mens part 3 får premiere den 16. juli

The Water Man

11-årige Gunner er desperat for at redde sin syge mor og løber væk hjemmefra for at finde en mytisk statue, som siges at kunne snyde døden.

Premiere 9. juli.

How I Became a Superhero

I en verden hvor mennesker og superhelte lever side om sider, samarbejder en outsider med en smart detektiv for at afsløre et mørkt plot, der består i at udvinde andres superkræfter.

Premiere 9. juli.

A Classic Horror Story

I denne grusomme spændingsfilm strander nogle turister, som ikke kender hinanden, i en skov i Syditalien, og de kæmper desperat for at komme derfra med livet i behold.

Premiere 14. juli.

Gunpowder Milkshake

En lejemorder afviger fra sin mission for at redde et barn og udløser en krig med et magtfuldt forbryderimperium – og genforener et bevæbnet søsterskab.

Premiere 14. juli.

Masters of the Universe: Revelation

Efter at et katastrofalt slag splitter Eternia, må Teela og en usædvanlig alliance forhindre universets undergang i denne efterfølger til 80’er-klassikeren.

Premiere 23. juli.

Blood Red Sky

Da en gruppe terrorister kaprer et fly på vej over Atlanten, må en kvinde med en mystisk sygdom afsløre en skræmmende hemmelighed for at beskytte sin søn.

Premiere 29. juli.

The Last Mercenary

25 år efter at han indgik en aftale med den hemmelige franske polititjeneste for at beskytte sin søn, tvinges en agent ud i offentligheden.

Premiere 30. juli.

Hvilke film og serier glæder du dig mest til at streame på Netflix i juli? Skriv dine favoritter nederst i kommentarfeltet.

Se flere juli-nyheder på Netflix her: Nyt på Netflix i juli.



    Skriv kommentar