Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Eddie Murphy ser tilbage på karrieren i ny Netflix-dokumentar

Eddie Murphy ser tilbage på karrieren i ny Netflix-dokumentar

16/02/2025 | Flixfilm

For første gang vil den amerikanske komiker og skuespiller Eddie Murphy se tilbage på sin egen ekstraordinære karriere.

Det sker i den kommende dokumentar ‘Eddie’, som får eksklusiv premiere på Netflix.

‘Eddie’ skildrer komikerens hæsblæsende udvikling fra amatør-stand-up til et gennembrud på ‘Saturday Night Live’ til superstjerne på det store biograflærred.

Artiklen fortsætter under annoncen

Filmen kaster lys over Eddie Murphys udvikling – de grænser, han sprængte, og de rekorder, han slog, på sin vej fra Brooklyn-talent til Hollywood-ikon.

I dokumentaren åbner den Oscar-nominerede skuespiller selv dørene til sit hjem og dykker dybt ned i sin næsten 50 år lange og alsidige karriere.

Murphy reflekterer over, hvordan han har underholdt tre generationer af fans med komedie, action, drama, animation, musicals og familiefilm.

Venner, skuespillere, instruktører og komikerkollegaer deler deres indsigt i Murphys enestående liv og karriere samt hans indflydelse på banebrydende stand-up som ‘Raw’, filmhits fra 80’erne som ‘Beverly Hills Cop’, ‘Coming to America’ og ‘Trading Places’, videre til 90’ernes klassikere som ‘The Nutty Professor’, ‘Shrek’-filmene og hans Oscar-nominerede præstation i ‘Dreamgirls’.

LÆS OGSÅ:  Mordmysteriet ‘Det endelige problem’ kommer på Netflix

Efter at have væk fra offentlighedens interesse et par år, fik Eddie Murphy er gedigent comeback med Netflix-filmen ‘Dolemite Is My Name‘ fra 2019 og senere ‘Beverly Hills Cop: Axel F‘

Dokumentaren instrueres af Angus Wall, som har vundet prestigefyldte Oscar-priser for sit arbejde på ‘The Social Network’ og ‘The Girl with the Dragon Tattoo’.

‘Eddie’ får premiere senere i 2025.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Den kolde krig raser, og FN’s generalsekretær Dag Hammarskjöld sætter livet på spil som fredsmægler i Congo. Men hans mission giver ham magtfulde fjender.

25/09 Secondo Me

Dagligdagens drama kommer i fokus i denne dokumentar, der følger tre garderobemedarbejdere ved tre europæiske operahuse.

25/09 Mira

Mira vender tilbage fra Paris til det gammeldags Waterhoek, hvor de konservative indbyggere gør oprør mod planerne om at modernisere landsbyen.

25/09 Sakramentet

Mens familien Heylen mindes fireårsdagen for deres mors død, stiger spændingerne med tragiske følger for Alberts homoseksuelle søn, Claude.


Se alle nye film og tv-serier