Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » En blodig zombie-apokalypse rammer i ‘All of Us Are Dead’

En blodig zombie-apokalypse rammer i ‘All of Us Are Dead’

23/01/2022 | Flixfilm

All of Us Are Dead netflix zombie

Netflix kan øjensynligt ikke få nok af blodtørstige zombier!

I 2021 gav streamingtjenesten os Zack Snyders ‘Army of The Dead‘ hvor et zombieudbrud har efterladt Las Vegas i ruiner og afspærret byen fra resten af verden.

Nu er turen kommet til ‘All of Us Are Dead’ hvor en skole i Sydkorea bliver ramt af et blodigt udbrud, der starter en sand zombie-invasion!

Artiklen fortsætter under annoncen

Zombieserien er på i alt 12 episoder, og den får premiere på Netflix den 28. januar.

Netflix har netop udsendt en blodig og hæsblæsende trailer, som kan ses nederst i artiklen.

I ‘All of Us Are Dead’ bliver en gruppe elever fanget på deres skole uden mobiltelefoner eller mad og ender med at være i centrum af en zombie-apokalypse. Mens de er fanget inde på skolen, kæmper teenagerne for overlevelse, mens flere og flere af deres jævnaldrende bliver ofre for en mystisk virus.

Serien er fra Sydkorea og derfor selvsagt på sydkoreansk, men det skræmmer ikke Netflix – og umiddelbart heller ikke deres medlemmer. For den mest sete Netflix-serie nogensinde ‘Squid Game‘ er ligeledes fra Sydkorea hvilket betyder at film og serier ikke længere nødvendigvis behøver at være på engelsk eller amerikansk for at blive en verdensomspændende succes.

LÆS OGSÅ:  Netflix køber rettighederne til 'The Airport Chaplain' med Hugo Weaving

‘All of Us Are Dead’ er baseret på den populære webtoon ‘Now at Our School’ af Joo Dong-geun. Den er på i alt 130 episoder, men Netflix har sandsynligvis ikke til hensigt at filmatisere alle afsnit.

Se første sæson ‘All of Us Are Dead’ på Netflix Danmark fra den 28. januar.

Foto: Yang Hae-sung/Netflix © 2021.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Marie flytter modvilligt Vestjylland med sit livs kærlighed, men har problemer med det sammentømrede lokalsamfund – indtil hun lærer at lytte.

Mens 2. verdenskrig nærmer sig enden, kæmper en dansk skoleinspektør med at beskytte hundredvis af desperate tyske flygtninge, mens spændingerne i hans land vokser.

Den tidligere kirurg Zaid har siddet i fængsel i næsten et årti, og i bytte for hans frihed skal han nu deltage i en mission om at sætte en stopper for en farlig bande.

En journalist og en computerhacker går sammen for at løse mysteriet om en velhavende mands nieces forsvinden, kun for at afdække familiens mørkeste hemmeligheder.


Se alle nye film og tv-serier