En mors kamp for overlevelse bliver til et mareridt i ny Netflix-film
06/11/2026 | Flixfilm
Netflix har frigivet den første teaser til den indonesiske thriller ‘Secrets’, der får global premiere på streamingtjenesten den 3. december.
Filmen markerer instruktøren Ravi Bharwanis tilbagevenden efter otte års pause. Hans seneste film var det anmelderroste drama ‘27 Steps of May’ fra 2018.
Se klippet nederst i artiklen.
Artiklen fortsætter under annoncen
‘Secrets’ følger Parni (Sha Ine Febriyanti), en enlig mor, der for 16 år siden flygtede fra sin voldelige ægtemand. Siden har hun forsøgt at skabe et nyt og trygt liv sammen med sin datter, men fortiden indhenter hende, da eksmanden Jamal (Abimana Aryasatya) pludselig vender tilbage.
Han er opsat på hævn og truer med at afsløre hemmeligheder fra Parnis fortid. Dermed bliver det liv, hun har kæmpet for at opbygge, sat på spil.
Den første teaser giver et indblik i den psykologiske thriller, hvor gamle hemmeligheder, vold og familiære relationer spiller en central rolle.
Filmen tager blandt andet fat på vold i hjemmet og prostitution, men handler også om en mors kamp for at beskytte sit barn og skabe en fremtid på egne vilkår.
‘Secrets’ samler to af Indonesiens mest anerkendte skuespillere, Sha Ine Febriyanti og Abimana Aryasatya. På rollelisten finder man også Shenina Cinnamon og Ruth Marini.
Artiklen fortsætter under annoncen
Ravi Bharwani beskriver selv filmen som sit hidtil mest ambitiøse projekt og sin første dramathriller, skriver Netflix i pressemeddelelsen.
‘Secrets’ får premiere på Netflix Danmark den 3. december 2026.

























