Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Endnu en Netflix-serie får dødsstødet

Endnu en Netflix-serie får dødsstødet

02/06/2017 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix laver ikke flere afsnit af sci-fi-serien ‘Sense8’, som er skabt af ‘The Matrix’-skaberne The Wachowskis (Jupiter Ascending, Cloud Atlas).

Det oplyser Netflix i en pressemeddelelse.

Beslutningen kommer mindre end en måned efter at sæson 2 havde premiere på streamingtjenesten, og endda til overvejende gode anmeldelser fra diverse medier.

Årsagen til at Netflix har valgt at droppe serien skal naturligvis findes i seertallene, men også produktionsomkostningerne. Serien er optaget i 13 forskellige byer over hele verden hvilket har skudt budgettet i vejret.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det amerikanske medier Deadline skriver endvidere, at alle skuespillerne var blevet fristillet fra deres kontrakter og det dermed allerede for nogle måneder siden stod klart at serien højest sandsynligt ikke ville blive forlænget med en tredje sæson.

‘Sense8’ er en fortælling skabt af de kreative genier Lana Wachowski og Grant Hill (The Matrix, Cloud Atlas) og J. Michael Straczynski (Changeling, World War Z), der er centreret omkring otte personer fra forskellige steder i verden, der alle oplever et voldsomt syn, som knytter dem mentalt til hinanden. Der opstår en forbindelse mellem dem, og de kan se og tale med hinanden, som om de var til stede det samme sted, og de har adgang til hinandens dybeste hemmeligheder.

LÆS OGSÅ:  Netflix dykker ned i mysteriet om den forsvundne Natalee Holloway

Det er den tredje Netflix-serie som er blevet droppet inden for kort tid. For en uge siden var det ‘The Get Down’, som fik dødsstødet, mens ‘Bloodline’ blev lukket for et par måneder siden.

Se ‘Sense8‘ sæson 1 og 2 på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




1 kommentar til Endnu en Netflix-serie får dødsstødet

  1. Hans - kl. 17:00, 04-06-2017:

    Æv.
    Jeg var ret glad for den. Trist at se at Netfix i stigende grad begynder at dræbe serierne med mere udfordrende indhold, hvilket i min øjne er/var deres styrke i forhold til eksisterende tilbud. Alle tre serierv ar blandt deres mere spændende indhold.

    Til gengæld ser vi serier som de burde stoppe fortsætte, så som House of Cards og Orange, som begge var gode, men nu lever kunstnerisk på respiratoren…

Skriv kommentar






Netop tilføjet

To paranormale efterforskere sætter livet på spil for at finde beviser på dæmoniske kræfters eksistens for at frikende en ung mand, der er anklaget for mord.

28/10 Dhindora (Sæson 1)
(Sæson 1)

Da en lottokupon forandrer deres liv, bliver Bhuvan og hans middelklassefamilie snart hvirvlet ind i en række komiske uheld.

27/10 The One About Matthew Perry (Sæson 1)
(Sæson 1)

Denne dokumentarserie skildrer den elskede stjerne fra Venner og hans succes i Hollywood, aktivisme og tragiske død, som fortalt af hans nærmeste omgangskreds.

En offergave, der aldrig slukker: Lad denne oplevelse lyse og De Dødes Dag fylde dit rum med minder og traditioner.


Se alle nye film og tv-serier