Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Et år med Netflix i Danmark

Et år med Netflix i Danmark

16/10/2013 | Flixfilm

Nye film på NetflixFor præcis ét år siden blev den amerikanske streamingtjeneste Netflix lanceret i Danmark. Fra den 16. oktober 2012 havde danskerne nu ubegrænset adgang til tusindvis af film og serier for et månedligt beløb på 79 kr.

Netflix har haft en succesfuld opstart i Danmark hvor undersøgelser hurtigt viste, at mange danskere benyttede sig af streaming-tjenesten. Flere undersøgelser pegede endda på at Netflix havde over 400.000 betalende medlemmer tilbage i juni. Hvorvidt dette tal er steget siden, er ikke blevet undersøgt, men den generelle interesse for Netflix virker umiddelbart ikke til at være faldet. Netflix vil dog ikke hvile på laurbærrene og har en mission om at få fat i hver 3. husstand i Danmark.

Der er hele tiden blevet tilføjet nye film og serier til Netflix Danmark, men det var også et år hvor Netflix virkelig fik succes med deres egne originale serier. Det hele startede med det politiske drama House of Cards der med Kevin Spacey i hovedrollen blev rost til skyerne af både udenlandske og såvel danske medier. Herefter fulgte thrilleren Hemlock Grove, Arrested Development sæson 4, Orange is the New Black og Ricky Gervais’ Derek. Alle serier har været mærkbare successer for Netflix og der er ingen tvivl om, at Netflix i fremtiden vil satse endnu mere på originalt indhold. Det er allerede blevet annonceret, at der kommer en animationsserie baseret på den biografaktuelle Turbo, en science fiction serie lavet af de samme som The Matrix og senest en ny psykologisk thriller-serie af skaberne af den populære serie Damages.

LÆS OGSÅ:   Anmeldelse: 'My Name Is Loh Kiwan'

Det er ikke kun i Danmark at Netflix har oplevet succes. Tidligere blev streamingtjenesten også lanceret i Holland og det har fået det samlede medlemstal til at stige til 37 millioner fordelt på 40 lande.

Artiklen fortsætter under annoncen




8 kommentarer til Et år med Netflix i Danmark

  1. michael - kl. 21:14, 16-10-2013:

    det er gammel film og tv serier

  2. Nick C. - kl. 01:32, 17-10-2013:

    @ Michael:

    Det er vel i princippet lige meget, altså hvis det kun var gamle film og tv-serier? Hvis kataloget af gamle film og tv-serier ellers opfylder de krav jeg ønsker, så vil jeg da gerne betale 79 kr. for at have det hele online og til rådighed for alle mine enheder.

    Nu passer det så ikke hvad du skriver og du at overhovedet spilder tid på et Netflix-venligt forum fatter jeg ikke.

  3. charlotte - kl. 11:06, 17-10-2013:

    Jeg er egentlig godt tilfreds, men syntes at det går rigtigt langsomt med at smide opfølgene sæsoner på jeres serier ud.



  4. Mikkel - kl. 11:12, 17-10-2013:

    Jeg er også fint tilfreds, dog kan jeg ikke helt forstå hvor Blue Bloods sæson 2 blir af?!! (den er blevet annonceret til d. 15 okt. hér på siden)

  5. Flixfilm - kl. 15:22, 17-10-2013:

    Hej Mikkel,

    Blue Bloods sæson 2 er åbenbart blevet lidt forsinket, men den skulle være på vej.

  6. Kurt - kl. 11:23, 17-10-2013:

    Jeg er også godt tilfreds, men jeg kunne godt tænke mig at der var ca. 4 – 5 tusinde title at vælge imellem, istedet for de kun ca. 1600 title som nu. Et bredder udvalg, kunne være godt.

  7. Nikita - kl. 13:57, 20-10-2013:

    Jeg vil også sige at jeg nogenlunde er tilfreds med netflix. Men som alle de andre så tager det lang tid før sæsonerne kommer ind. Jeg ser selv PLL (Pretty Little Liars) og har lidt svært ved det engelske så jeg må endten købe sæson 3 på dvd eller vente på netflix med danske undertekster. Jeg er ikke den eneste der synes det går lidt langsom. Jeg har hørt at der ville komme en sæson 5 om lidt så det undrer mig at 3 ikke engang er kommet.

  8. Michael s - kl. 20:41, 02-11-2013:

    Nu har jeg prøvet viaplay, HBO Nordic, youbio og netflix, og der er ikke nogen af de andre der når netflix til sokkeholderne
    Den eneste minus er den satans gule underteksning på ps3 og min Samsung bluray afspiller, men det løste sig da man fik Apple tv i huset 🙂

Skriv kommentar