Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘Fauda’ vender tilbage med sæson 5 på Netflix

‘Fauda’ vender tilbage med sæson 5 på Netflix

14/08/2026 | Flixfilm

Lior Raz as Doron Kavillio 4 copy.jpg

Netflix har nu sat premieredato på den længe ventede femte sæson af ‘Fauda’.

Den israelske thrillerserie vender tilbage den 8. september, og samtidig har Netflix offentliggjort de første billeder fra de nye afsnit.

Den nye sæson foregår to år efter Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023 og tager udgangspunkt i de traumatiske begivenheder, som har sat dybe spor hos seriens hovedpersoner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lior Raz vender tilbage som Daron Kavillio, der sammen med resten af sin enhed bliver kastet ud i en desperat mission for at forhindre et nyt katastrofalt angreb mod Israel.

Undervejs bliver gruppen tvunget til at konfrontere de menneskelige omkostninger ved en konflikt, der synes uden ende.

Se de første billeder fra sæson 5 nederst i artiklen.

Skaberne Lior Raz og Avi Issacharoff har afsløret, at de oprindeligt havde skrevet en helt anden historie til den nye sæson.

LÆS OGSÅ:  Netflix får "TikTok-feed" i Danmark

Efter angrebene den 7. oktober 2023 valgte de dog at kassere manuskriptet og begynde forfra, så de virkelige begivenheder blev seriens omdrejningspunkt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge Avi Issacharoff er sæsonens centrale spørgsmål ikke kun, hvordan man bekæmper terror, men også om hævn nogensinde kan retfærdiggøres, og hvor den fortsatte voldsspiral i sidste ende fører hen.

Den 11 afsnit lange sæson er optaget i Israel og Ungarn.

‘Fauda’ havde premiere i 2015 og er siden blevet en af Netflix’ mest roste internationale thrillerserier for sin intense skildring af den israelsk-palæstinensiske konflikt.

Se ‘Fauda‘ på Netflix Danmark. Sæson 5 kan ses fra den 8. september.

Hakim Djaziri as Said Al Khatib 03 copy.jpg

Hakim Djaziri as Said Al Khatib 01 copy.jpg

Melanie Laurent as Anne Aubert Lior Raz as Doron Kavillio copy.jpg

Lior Raz as Doron Kavillio Yaakov Zada Daniel as Eli copy.jpg


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Den flotte bibliotekar Henry har en genetisk sygdom, der gør, at han ufrivilligt rejser gennem tiden til forskellige øjeblikke i sin elskedes liv.

I 1990’ernes Los Angeles slår en vicekriminalbetjent og en efterforsker sig sammen for at jage en snedig seriemorder, men deres forskelligheder truer opgaven.

For at undgå at blive smidt på gaden, da deres husleje bliver stjålet, må Dreux og Alyssa ræse rundt i L.A. for at skaffe pengene.

Paddington og familien Brown rejser til Peru for at finde hans elskede tante Lucy, hvis mystiske forsvinden kan være forbundet med en legendarisk forsvunden by.


Se alle nye film og tv-serier