Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Flere afsnit af ‘Outlander’ er nu på Netflix

Flere afsnit af ‘Outlander’ er nu på Netflix

30/11/2025 | Flixfilm

outlander nye afsnit netflix.jpg

Nu kan du streame nye afsnit af den populære serie ‘Outlander’ på Netflix, for streamingtjenesten har endelig tilføjet anden del af sæson 7.

Det er næsten halvandet år siden, der sidst kom nye episoder, så mange fans har ventet længe på fortsættelsen.

Del 2 består af otte nye afsnit, der tager historien om Claire og Jamie Fraser i en mere dramatisk retning.

Artiklen fortsætter under annoncen

I anden del af sæson 7 befinder parret sig midt i den amerikanske uafhængighedskrig. Claire bliver anklaget for mord, og Jamie må redde hende, hvilket tvinger dem til at forlade deres hjem, Fraser’s Ridge.

Jamie bliver mere og mere trukket ind i krigen, mens Claire fortsætter sit arbejde som læge. Hendes moderne viden skaber ofte problemer, fordi den ikke passer ind i den tid, hun lever i.

Samtidig følger vi Brianna og Roger i 1900-tallet, hvor tidsrejsernes konsekvenser stadig spiller en vigtig rolle i familiens liv. Serien klipper mellem tidsperioderne og viser, hvordan fortid og nutid påvirker hinanden på tværs af flere generationer.

LÆS OGSÅ:  Nye film og serier på Netflix (Uge 31 – 2026)

‘Outlander’ er fortsat en af de mest populære romantiske og historiske dramaserier og bygger på Diana Gabaldons internationale bestseller-serie. Kombinationen af kærlighed, eventyr, historiske begivenheder og tidsrejser har sikret serien en stor global fanskare og flere prisnomineringer.

Der kommer også en ottende og sidste sæson, som efter planen får premiere i USA i 2026 – og derfor nok først lander på Netflix Danmark omkring 2028.

Se ‘Outlander’ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Marie flytter modvilligt Vestjylland med sit livs kærlighed, men har problemer med det sammentømrede lokalsamfund – indtil hun lærer at lytte.

Mens 2. verdenskrig nærmer sig enden, kæmper en dansk skoleinspektør med at beskytte hundredvis af desperate tyske flygtninge, mens spændingerne i hans land vokser.

Den tidligere kirurg Zaid har siddet i fængsel i næsten et årti, og i bytte for hans frihed skal han nu deltage i en mission om at sætte en stopper for en farlig bande.

En journalist og en computerhacker går sammen for at løse mysteriet om en velhavende mands nieces forsvinden, kun for at afdække familiens mørkeste hemmeligheder.


Se alle nye film og tv-serier