Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Første trailer til ‘Kastanjemanden’ sæson 2 er ude nu

Første trailer til ‘Kastanjemanden’ sæson 2 er ude nu

09/04/2026 | Flixfilm

kastanjemanden sæson 2 netflix

Netflix har netop udgivet den officielle trailer til den nye danske krimiserie ‘Kastanjemanden: Tælle til en, tælle til to’, der får global premiere den 7. maj 2026.

Den nye sæson er en selvstændig fortsættelse til den populære serie ‘Kastanjemanden’ fra 2021 og byder på en endnu mørkere og mere intens fortælling, hvor en ukendt gerningsmand leger en dyster omgang gemmeleg med sine ofre.

Se traileren nederst i artiklen.

Artiklen fortsætter under annoncen

I ‘Kastanjemanden: Tælle til en, tælle til to’ genforenes vi med efterforskerne Mark Hess og Naia Thulin, som denne gang står over for en ny og uhyggelig sag.

Historien tager fart, da en 41-årig kvinde meldes savnet. Efterforskningen afslører hurtigt, at hun i længere tid har været overvåget af en gerningsmand, der har sendt hende både billeder, videoer – og en tilsyneladende uskyldig børneremse.

Da kvinden senere findes myrdet, viser det sig, at sagen har forbindelse til et uopklaret mord på en 17-årig pige to år tidligere. Spørgsmålet er nu, hvad der forbinder de to sager – og hvornår gerningsmanden slår til igen.

LÆS OGSÅ:  Netflix markerer 25-året for terrorangrebet 11. september med ny dokumentar

Samtidig bliver relationen mellem Hess og Thulin sat på prøve, mens de forsøger at opklare den brutale sag.

Hovedrollerne spilles igen af Danica Curcic og Mikkel Boe Følsgaard, mens også Sofie Gråbøl og Katinka Lærke Petersen medvirker.

‘Kastanjemanden: Tælle til en, tælle til to’ har premiere på Netflix Danmark den 7. maj.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Et medlem af en elitegruppe af tidsrejsende agenter, som stopper forbrydelser, før de sker, skal forsøge at forhindre et frygteligt terrorangreb i New York.

En kvinde med hukommelsestab opdager, at hun har en familie og et shippingimperie. Hun vender tilbage til en tilsyneladende perfekt fortid for at finde ud af, hvorfor hun rejste.

Da hans søn forsvinder, beder en enkemand om hjælp fra sin fremmedgjorte far, en pensioneret efterforsker, der har fængslet den seriemorder, som nu er forbundet til sagen.

28/08 Mousetrap

En tilbagetrukken forfatter får stjålet sin identitet og må alliere sig med en hensynsløs lånehaj for at generobre sit liv fra en mand kendt som Rotten.


Se alle nye film og tv-serier