Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Gary Lineker bringer ‘The Rest Is Football’ til Netflix under VM 2026

Gary Lineker bringer ‘The Rest Is Football’ til Netflix under VM 2026

04/12/2025 | Flixfilm

vm fodbold netflix.png

Netflix har netop annonceret, at Gary Linekers populære podcast ‘The Rest Is Football’ kommer som et tv-show på streamingtjenesten i forbindelse med VM i fodbold (FIFA World Cup 2026) i USA, Mexico og Canada.

Den tidligere BBC-vært og fodboldkommentator Gary Lineker vil – sammen med veteranerne Alan Shearer og Micah Richards – stå i spidsen for et dagligt talkshow, der sendes direkte fra et studie i New York.

Programmet vil byde på analyser, reaktioner og rapporter fra VM-kampene samt en række særlige gæster.

Artiklen fortsætter under annoncen

Netflix har dog ikke rettigheder til livekampe eller highlights fra VM, så der bliver umiddelbart ingen klip fra fodboldkampene i showet.

‘The Rest Is Football’ blev lanceret som podcast i 2023 og har omkring 7 millioner månedlige streams.

Streamingtjenesten plejer at være meget konsekvent når deres stjerner kommer i uføre, heriblandt Kevin Spacey, Neil Gaiman, Danny Masterson, men ser åbenbart anderledes på Gary Lineker, som tidligere på året blev fyret fra BBC efter et kontroversielt opslag på de sociale medier, hvor Lineker havde delt en video hvor en rotte-emoji var lagt over en forklarende video om Israel-Gaza-konflikten og zionisme.

LÆS OGSÅ:  De 5 mest sete film på Netflix lige nu

Han skulle ellers have været vært for BBCs dækning af verdensmesterskaberne i fodbold.

I forbindelse med aftalen udtaler Lineker; “Vi kan ikke vente med at bringe The Rest Is Football til Netflix under VM 2026. Det er en fantastisk mulighed for os tre til at gøre det, vi elsker – tale om fodbold hver eneste dag – men denne gang på en global scene. Forvent masser af analyser, ærlighed og grin… bare med lidt flere kameraer rettet mod os, direkte fra The Big Apple.”


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

En familiefest udvikler sig til et blodbad, da en forbandet bog slipper en dæmonisk kraft løs, som besætter og terroriserer gæsterne.

01/11 The Rainmaker (Sæson 1)
(Sæson 1)

Rudy arbejder for et lille advokatfirma og står over for sin kæreste og tidligere arbejdsgivere i en sag, der bringer hans karriere i fare og truer deres forhold.

01/11 Heist

Mestertyven Joe Moore afpresses af sin mangeårige partner til at tage dennes nevø med på et sidste tvivlsomt job, hvor de skal røve et schweizisk fragtfly fyldt med guld.

Da hendes forlovede går i seng med sit kendiscrush, tager frisøren Gail fra Kansas til Hollywood for at udligne regnskabet med sin egen kendisfantasi – Jon Hamm.


Se alle nye film og tv-serier