Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » George Clooney instruerer og har hovedrollen i ny Netflix-thriller

George Clooney instruerer og har hovedrollen i ny Netflix-thriller

26/06/2019 | Flixfilm

George Clooney netflix filmDet er netop blevet annonceret, at den anerkendte Oscar-vinder George Clooney skal instruere og spille hovedrollen i en ny thriller – eksklusivt til Netflix – som er baseret på romanen ‘Good Morning, Midnight’ af Lily Brooks-Dalton.

Det bekræfter Netflix en pressemeddelelse til Flixfilm.

‘Good Morning, Midnight’ er en post-apokalyptisk thriller, der følger den ensomme forsker Augustine (Clooney) i Arktis, som kæmper med at komme i kontakt med besætningen på Aether-rumfartøjet, da den forsøger at vende hjem til Jorden efter en mission til Jupiter.

Produktionen af filmen, der endnu er uden titel, begyndte i oktober sidste år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er endvidere Mark L. Smith, der også stod bag manuskriptet på Oscar-vinderen ‘The Revenant’ fra 2015, som skal omskrive ‘Good Morning, Midnight’ til filmformatet.

Romanen udkom i 2016 og blev af Shelf Awareness og Chicago Review of Books udnævnt som én af årets bedste bøger.

LÆS OGSÅ:  Chokerende fertilitetsskandale bliver til ny Netflix-serie med Jessica Chastain

George Clooney er pt. aktuel i serien ‘Catch-22’, men kendes fra utallige roller heriblandt fra ‘Michael Clayton’, ‘Up in the Air’ og ‘The Ides of March’, mens han også har instrueret ‘Good Night and Good Luck’ som blev nomineret til hele seks Oscars i 2006.

Der er ingen oplysninger om hvor den nye apokalyptiske thriller med George Clooney lander på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
23/09 Habeas Corpus (Sæson 1)
(Sæson 1)

En berømt juraprofessor forsøger sammen med en gruppe studerende at bevise en dømt mands uskyld, men opdager, at hendes dygtigste elev har forbindelse til hendes fortid.

23/09 Wonkas guldbillet (Sæson 1)
(Sæson 1)

I denne unikke realitykonkurrence træder de heldige deltagere ind i Wonkas chokoladefabrik, hvor de møder uforudsigelige spil, prøver og fristelser.

23/09 British Rock

Englands rock- og punkscene i slutningen af 70’erne skildres live og gennem interviews med Sex Pistols, The Clash, The Police, The Jam, The Specials og flere.

Denne dokumentar med Slits, LiLiPUT, Siouxsie, Nina Hagen og Girlschool fortæller historien om 80’er-punken set fra en kvindelig vinkel.


Se alle nye film og tv-serier