Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Guillermo del Toro kaster sig over Trollhunters sæson 2

Guillermo del Toro kaster sig over Trollhunters sæson 2

11/02/2017 | Flixfilm

For mindre end to måneder siden havde første sæson af animations-serien Trollhunters (Troldejægerne) premiere og nu kan Netflix og Guillermo del Toro (Pacific Rim, Pan’s Labyrinth, Hellboy) afsløre, at arbejdet på sæson 2 er begyndt.

Det skriver Entertainment Weekly.

Trollhunters, der er udviklet af virtuose instruktør Guillermo del Toro og DreamWorks Animation, er blandt de mest sete serier for børn på streamingtjenesten Netflix og anmeldelserne af Trollhunters har da også været positive hele vejen igennem, da serien primært er henvendt til børn, men også kan ses af voksne. Det kommer derfor som ingen overraskelse, at sæson 2 nu er i støbeskeen.

Stemmerne i serien indtales af verdensstjerner som Kelsey Grammer, Ron Perlman og Anton Yelchin. Sidstenævnte mistede desværre livet sidste år, men Guillermo del Toro pointerer overfor Entertainment Weekly, at Antons stemmer ikke vil blive erstattet lige foreløbigt, da han nåede at indtale en del stemmer til den nye sæson, og med hjælp af computerteknologi er muligt at benytte hans stemme til de manglende replikker.

LÆS OGSÅ:  Nyheder på Netflix i juli 2026

Artiklen fortsætter under annoncen

Trollhunters fortæller historien om to fantastiske verdener, der kolliderer i en episk saga. I den fiktive forstad til Arcadia, møder vi den usædvanlige helt, Jim, og hans to bedste venner, der gør en overraskende opdagelse. Under deres hjemby foregår der nemlig en skjult kamp mellem gode og ond trolde, og kampens udfald kan påvirke deres liv for evigt.

Den nye sæson bliver på 13 episoder, mod 26 episoder i sæson 1, og det forventes at de nye afsnit kan ses på Netflix Danmark til december 2017.

Se første sæson af Trollhunters / Troldejægerne på Netflix i dag.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
13/07 Leg og opdagelser med José Totoy (Sæson 1)
(Sæson 1)

José og hans venner tager på en magisk læringsrejse fuld af sjove overraskelser, eventyr i naturen og rumrejser!

Med finurlige eventyr, boblebad, vindmøller, magiske venner og lækker mad får José mange gode livserfaringer.

13/07 Eventyr og opdagelser med José Totoy (Sæson 1)
(Sæson 1)

José tager os med på sjove eventyr, hvor vi lærer om vigtige ting som venskab, tålmodighed og samarbejde.

12/07 Demolition

En investeringsrådgiver er følelsesmæssigt udslukt efter at have mistet sin kone i en bilulykke og søger trøst i et nyt venskab og glæden ved at rive ned.


Se alle nye film og tv-serier