Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Guillermo del Toro og Roar Uthaug taler om trolde og monstre i ‘Creature Talk’

Guillermo del Toro og Roar Uthaug taler om trolde og monstre i ‘Creature Talk’

28/11/2025 | Flixfilm
monster trold frankenstein

Roar Uthaugs ‘Trold 2’ og Guillermo del Toros ‘Frankenstein’.

Netflix har samlet to af tidens mest anerkendte instruktører til en særlig udgave af ‘Creature Talk’, hvor den Oscar-vindende filmskaber Guillermo del Toro og den norske instruktør Roar Uthaug diskuterer væsner, film og fantasi.

Del Toro er aktuel med ‘Frankenstein‘, der fik premiere på Netflix den 7. november og som vi er vældig begejstret for, mens Uthaug står bag den norske monsterfilm ‘Trold 2’, som får premiere den 1. december.

Samtalen, som kan ses nederst i artiklen, viser, hvordan de to instruktører, trods forskellige baggrunde, deler en fælles fascination af monstre med menneskelige følelser.

Snakken kredser om personlige historier og kreative inspirationer, der i høj grad understreger den centrale rolle, som folklore og fantasi spiller i deres arbejde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Del Toro forklarer bl.a., hvordan hans Frankenstein er et nyt menneske, der må erfare både grusomhed og tilgivelse, mens Uthaug beskriver, hvordan de norske trolde er en naturlig del af landets kulturarv, inspireret af folklore og kunstneren Theodor Kittelsen. Begge ser deres væsner som misforståede skabninger, der spejler menneskets egne fejl og længsler.

LÆS OGSÅ:  ‘Byttet’: Svensk mareridtsthriller med Fares Fares og Jakob Oftebro

Samtalen dykker også ned i den tekniske side af filmproduktionen. Uthaug fortæller, hvordan han kombinerer realistiske miljøer med avancerede visuelle effekter for at give troldene troværdig vægt og bevægelse. Del Toro fremhæver betydningen af design og detaljer i arbejdet med ‘Frankenstein’ og hvordan skabningen blev udformet som et kunstnerisk mesterværk.

‘Creature Talk’ giver et sjældent indblik i to filmskaberes kreative tanker og viser, hvordan både ‘Frankenstein’ og ‘Trold 2’ kombinerer fantasi, teknik og dyb menneskelighed.

Se ‘Frankenstein‘ nu og ‘Trold 2‘ på Netflix Danmark fra den 1. december.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Parrene genforenes til Marcus og Angelas datters destinationsbryllup. Der opstår både gamle og nye dramaer, da de spørger sig selv: “Hvorfor blev vi gift igen?”

09/09 Fist Fight

Da en passiv engelsklærer utilsigtet raser over sin irritable kollega, mødes de to til et godt gammeldags slagsmål.

En kontorvikar tror, hun har fundet den store kærlighed, da hun begynder at date en flot kirurg. Men der er et problem, som står i vejen for den evige lykke.

Da et par gigantiske, muterede anakondas flygter fra et laboratorium i Østeuropa, ansætter en gådefuld milliardær en lejesoldat til at jage dem.


Se alle nye film og tv-serier