Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Harry Styles lancerer nyt album med eksklusiv Netflix-koncert

Harry Styles lancerer nyt album med eksklusiv Netflix-koncert

03/03/2026 | Flixfilm

harry stiles netflix

Streamingtjenesten Netflix er klar med en af årets største musikbegivenheder, når en af verdens mest populære popstjerner indtager streamingtjenesten med en eksklusiv koncertoplevelse.

På søndag i den kommende weekend opfører Harry Styles nemlig for første gang hele sit nye album på Netflix.

Det sker med koncerten ‘Harry Styles: One Night in Manchester’, som løber af stablen den 6. marts foran et udsolgt publikum i England.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det nye album, ‘Kiss All the Time: Disco, Occasionally’, er Styles’ fjerde studiealbum og udkommer også den 6. marts. Det markerer hans første større udgivelse siden ‘Harry’s House’, der vandt Album of the Year ved Grammy Awards i 2023.

Koncerten kommer dermed på Netflix blot to dage efter, at den har fundet sted, og at det nye album er udkommet.

LÆS OGSÅ:  Nyheder på Netflix (Uge 42 – 2026)

Showet bliver sendt kl. 21 på søndag, men kan naturligvis streames så mange gange, man vil, efterfølgende.

‘One Night in Manchester’ er optakten til, at superstjernen tager på verdensturné med showet ‘Together, Together’, der dog ikke kommer forbi Danmark. Hvis man har mod på at rejse uden for landets grænser, kommer turnéen dog forbi Amsterdam og London.

‘Harry Styles: One Night in Manchester’ har premiere på Netflix Danmark den 8. marts, klokken 21.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

En familiefest udvikler sig til et blodbad, da en forbandet bog slipper en dæmonisk kraft løs, som besætter og terroriserer gæsterne.

01/11 The Rainmaker (Sæson 1)
(Sæson 1)

Rudy arbejder for et lille advokatfirma og står over for sin kæreste og tidligere arbejdsgivere i en sag, der bringer hans karriere i fare og truer deres forhold.

01/11 Heist

Mestertyven Joe Moore afpresses af sin mangeårige partner til at tage dennes nevø med på et sidste tvivlsomt job, hvor de skal røve et schweizisk fragtfly fyldt med guld.

Da hendes forlovede går i seng med sit kendiscrush, tager frisøren Gail fra Kansas til Hollywood for at udligne regnskabet med sin egen kendisfantasi – Jon Hamm.


Se alle nye film og tv-serier