Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘House of Guinness’: Ny intens Netflix-serie fra skaberen af ‘Peaky Blinders’

‘House of Guinness’: Ny intens Netflix-serie fra skaberen af ‘Peaky Blinders’

05/09/2025 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix har i slutningen af denne måned premiere på en den historiske dramaserie ‘House of Guinness’, som er skabt af Steven Knight, manden bag hitserien ‘Peaky Blinders’.

Serien, som er på 8 episoder, er et intenst drama om arv, begær og loyalitet, og Netflix har netop udsendt en trailer som kan ses nederst i artiklen.

‘House of Guinness’ fortæller historien om Guinness-familien, et af Europas mest kendte og magtfulde dynastier.

Artiklen fortsætter under annoncen

Serien foregår i 1800-tallet i både Dublin og New York og starter lige efter Sir Benjamin Guinness’ død. Han var manden bag bryggeriets enorme succes, og hans testamente får store konsekvenser. Ikke kun for hans fire voksne børn – Arthur, Edward, Anne og Ben – men også for de mennesker i Dublin, der arbejder for og lever omkring Guinness’ voksende imperium.

Traileren til ‘House of Guinness’ viser, hvordan Sir Benjamin Lee Guinness’ død kaster familien ud i kaos. Arven går nemlig til sønnerne Edward og Arthur, mens Anne og Benjamin forbigås, og splittelsen vokser. Samtidig ulmer oprør i Dublin, og familien presses fra både folkets vrede og egne intriger.

LÆS OGSÅ:  'Barnet': Tragisk eksplosion bliver til ny Netflix-film

På rollelisten er stærke navne som Anthony Boyle (‘Masters of the Air’), Louis Partridge (‘Enola Holmes’), Emily Fairn (‘Black Mirror’), Fionn O’Shea (‘Normal People’),
James Norton (‘Happy Valley’) og Michael McElhatton (‘Game of Thrones’).

‘House of Guinness’ er som nævnt lavet af Steven Knight, som foruden ‘Peaky Blinders’, også har ‘Locke’ og ‘Eastern Promises’ med Viggo Mortensen på CV’et. Førstnævnte serie sluttede i 2022, men Netflix har alligevel fået skaberen til at genbesøge den prisbelønnet og episk krimiserie. Streamingtjenesten arbejder nemlig på en ‘Peaky Blinders’-film med Oscar-vinderen Cillian Murphy (‘Oppenheimer’) i hovedrollen. Filmen forventes, at få premiere i slutningen af 2025.

Se ‘House of Guinness’ på Netflix Danmark fra den 25. september.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
17/09 September 5

Da atleter tages som gidsler ved Sommer-OL i 1972, sender et amerikansk nyhedshold live derfra i dette drama baseret på virkelige hændelser.

16/09 The Doll (Sæson 1)
(Sæson 1)

En selvstændig købmand bliver forpint af sin længsel efter en viljestærk aristokrat i denne moderne genfortælling af den klassiske polske roman af Bolesław Prus.

16/09 Physical 100: Mexico (Sæson 1)
(Sæson 1)

Hundrede konkurrenter fra alle samfundslag kæmper sig igennem opslidende fysiske udfordringer for at afgøre, hvem der kan kåres som Mexicos ultimative kriger.

Da en teenager hugger sin besatte hånd af for at forhindre den i at skade andre, fortsætter den afskårne kropsdel sin blodige hærgen.


Se alle nye film og tv-serier