Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Idris Elba klar på opfølger til ‘Luther: The Fallen Sun’

Idris Elba klar på opfølger til ‘Luther: The Fallen Sun’

11/07/2023 | Flixfilm

I begyndelsen af marts havde Netflix premiere på spillefilmen ‘Luther: The Fallen Sun’, der er storslået fortsættelse til den britiske og prisvindende psykologiske krimiserie ‘Luther’.

Selvom filmen er fyldt med velkendte krimi-klichéer, gav vi den 3 stjerner i vores anmeldelse, og ‘Luther: The Fallen Sun’ blev en stor global streaming succes.

I Danmark strøg filmen helt til tops over de meste sete film på Netflix i ugerne efter premieren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Netflix har endnu ikke afsløret, om der er en efterfølger på vej, men hovedrolleindehaveren Idris Elba er i hvert fald klar på mere;

– ‘Luther: The Fallen Sun’ klarede sig rigtig godt. Luther endte med at være en af de mest streamede film på Netflix, hvilket er en utrolig præstation, da det var den første film baseret på tv-serien. Jeg håber at lave endnu en, udtaler Elba til Collider i et nyt interview, og fortsætter;

– Jeg elsker Luther. Jeg elsker den karakter, og jeg elsker, hvor jeg kan føre ham hen, både som en historie og som en karakter. Så ja, kryds fingre.

I filmen terroriserer en iskold seriemorder London, mens den geniale, men skandaløse efterforsker John Luther (Elba) sidder bag tremmer.

Han kan ikke glemme og er fyldt med hævntørst overfor den cyberpsykopat, som han aldrig formåede at fange og nu håner ham offentligt.

LÆS OGSÅ:  'The Law of Beasts': Brutal mordsag fra 1988 bliver til ny Netflix-serie

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor beslutter han sig for at bryde ud af fængslet og tage den sadistiske seriemorder ned!

Udover Idris Elba (‘The Wire’, ‘The Dark Tower’) medvirker også Cynthia Erivo (‘Bad Times at the El Royale’), Andy Serkis (‘The Lord of the Rings: The Two Towers’) og Dermot Crowley (‘Star Wars: Episode VI – Return of the Jedi’) i denne episke fortsættelse til den succesfulde tv-serie.

Filmen er instrueret af Jamie Payne (‘Outlander’, ‘The Hour’), mens manuskriptet er skrevet af Neil Cross, der også skabte den oprindelige ‘Luther’-serie.

TV-serien ‘Luther’ blev oprindeligt udviklet af BBC og kørte over 5 sæsoner fra 2010-2019.

Se ‘Luther: The Fallen Sun‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
12/11 Bare til jul

En topenergisk bypige længes efter at sætte tempoet ned og bytter ved juletid tilværelse med sin sofakartoffel af en søster – men det ender i et roderi af en anden verden.

12/11 Allen

Det er 20 år siden, Petey mødte et rumvæsen, men han er aldrig kommet videre. Nu er hans gamle ven vendt tilbage, og årsagen er kompliceret – og uventet.

12/11 Kejserinden (Sæson 3)
(Sæson 3)

Da den rebelske Elisabeth falder for kejser Franz og bliver hans umage brud, træder hun ind i en verden fyldt med spændinger og intriger ved hoffet i Wien.

Da en dødbringende bande angriber hans afsidesliggende hjem, må en skyldplaget veteran og de børnebørn, han knap nok kender, stå sammen for at overleve.


Se alle nye film og tv-serier