Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Jeremy Allen White laver Netflix-serien ‘Enigma Variations’

Jeremy Allen White laver Netflix-serien ‘Enigma Variations’

30/01/2025 | Flixfilm
Jeremy Allen White i ‘The Bear’.

Én af de mest ombejlede skuespillere i øjeblikket, ‘The Bear’-stjernen Jeremy Allen White, har fundet sin næste hovedrollen hos Netflix.

Det sker i filmatiseringen af André Acimans novelle ‘Enigma Variations’, som er et biseksuelt romantisk drama.

Aciman er også forfatteren bag ‘Call Me by Your Name’, som blev til en kritikerrost og Oscar-nomineret film i 2017 med Timothée Chalamet og Armie Hammer i hovedrollerne.

Jeremy Allen White skal foruden at være foran kameraet også være med bagved som producer på miniserien ‘Enigma Variations’, skriver Variety.

Artiklen fortsætter under annoncen

Historien udforsker kærlighed, begær og identitet gennem hovedpersonen Paul (White), som man følger fra ungdom til voksenliv.

Som dreng i Syditalien forelsker han sig i forældrenes snedker, og som ung mand på en sneklædt universitetscampus i New England bliver hans mangeårige fascination af en bestemt kvinde afbrudt af tilfældige møder med mænd. Han oplever kærlighedens flygtige natur overalt, hvor livet fører ham hen.

LÆS OGSÅ:  James Gunns ‘Superman’ kommer på Netflix

Pauls relationer er altid drevet af en dyb længsel. For hvert skridt han tager, venter håb, fornægtelser, frygt og fortrydelser på at udfordre ham. Men før eller siden indser vi, hvem vi dybest set altid har været.

Streamingtjenesten Netflix har endnu ikke officielt bekræftet serien og det vides dermed heller ikke hvornår den får premiere

Jeremy Allen White er netop blevet færdig med optagelserne til ‘Deliver Me From Nowhere’ hvor han som Bruce Springsteen dykker ned i musikerens opvækst. Filmen får dansk biografpremiere senere på året.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
17/09 September 5

Da atleter tages som gidsler ved Sommer-OL i 1972, sender et amerikansk nyhedshold live derfra i dette drama baseret på virkelige hændelser.

16/09 The Doll (Sæson 1)
(Sæson 1)

En selvstændig købmand bliver forpint af sin længsel efter en viljestærk aristokrat i denne moderne genfortælling af den klassiske polske roman af Bolesław Prus.

16/09 Physical 100: Mexico (Sæson 1)
(Sæson 1)

Hundrede konkurrenter fra alle samfundslag kæmper sig igennem opslidende fysiske udfordringer for at afgøre, hvem der kan kåres som Mexicos ultimative kriger.

Da en teenager hugger sin besatte hånd af for at forhindre den i at skade andre, fortsætter den afskårne kropsdel sin blodige hærgen.


Se alle nye film og tv-serier