Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Jussi Adler-Olsens ‘Afdeling Q’ hitter på Netflix

Jussi Adler-Olsens ‘Afdeling Q’ hitter på Netflix

10/06/2025 | Flixfilm

‘Afdeling Q’, som er baseret på den danske forfatter Jussi Adler-Olsens populære krimiromaner, har fået en stærk start på Netflix.

Lidt under to uger efter premieren har den nervepirrende serie allerede indtaget top 10-listen i mere end 72 lande, mens at seertallet har rundet 6 millioner.

Det gør den til en af de mest populære Netflix-serier netop nu.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Danmark er den også et stort hit og ligger i øjeblikket på tredjepladsen – kun overgået af tredje sæson af ‘Ginny & Georgia‘ og den nye spændingsserie ‘De overlevende‘.

Det er ikke overraskende, at danskerne har kastet sig over serien. Mange har sikkert været nysgerrige efter at se, hvad Netflix, Jussi Adler-Olsen og instruktør Scott Frank (‘Dronninggambit‘) har fundet på i deres filmatisering – som adskiller sig markant fra de velkendte (og berygtede) spillefilm med Nikolaj Lie Kaas og Ulrich Thomsen.

Ikke alene har Jussi Adler-Olsen selv godkendt Netflix-versionen, udenlandske medier har også rost serien. Vi gav den selv fire stjerner i vores anmeldelse og mener, at den fungerer overraskende godt på egne præmisser – trods visse ujævnheder i plottet.

LÆS OGSÅ:  Netflix dropper ‘Ransom Canyon’ efter to sæsoner

‘Afdeling Q’ følger Carl Mørck, en tidligere fremragende efterforsker i Edinburgh, som får tildelt en ny, uopklaret sag. Han kæmper med skyldfølelse efter et angreb, der lammede hans partner og kostede en anden kollega livet.

På rollelisten i Afdeling Q, der har den engelske titel ‘Dept. Q’, ses Matthew Goode (‘The King’s Man’), Chloe Pirrie (‘Dronninggambit’), Alexej Manvelov (‘Jack Ryan’), Kelly Macdonald (‘Operation Mincemeat’) og Leah Byrne (‘Jordemoderen’).

Artiklen fortsætter under annoncen

Netflix har endnu ikke offentliggjort om der kommer flere afsnit, men med den stor succes er det ikke utænkeligt at streamingtjenesten snart løfter sløret for en sæson 2.

Se ‘Afdeling Q‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
17/09 September 5

Da atleter tages som gidsler ved Sommer-OL i 1972, sender et amerikansk nyhedshold live derfra i dette drama baseret på virkelige hændelser.

16/09 The Doll (Sæson 1)
(Sæson 1)

En selvstændig købmand bliver forpint af sin længsel efter en viljestærk aristokrat i denne moderne genfortælling af den klassiske polske roman af Bolesław Prus.

16/09 Physical 100: Mexico (Sæson 1)
(Sæson 1)

Hundrede konkurrenter fra alle samfundslag kæmper sig igennem opslidende fysiske udfordringer for at afgøre, hvem der kan kåres som Mexicos ultimative kriger.

Da en teenager hugger sin besatte hånd af for at forhindre den i at skade andre, fortsætter den afskårne kropsdel sin blodige hærgen.


Se alle nye film og tv-serier