Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Kæmpe gæld splitter Jude Law og Jason Bateman i Netflix-dramaet ‘Black Rabbit’

Kæmpe gæld splitter Jude Law og Jason Bateman i Netflix-dramaet ‘Black Rabbit’

21/08/2025 | Flixfilm

Om lidt under en måned har Netflix premiere på den nye drama-serie ‘Black Rabbit’ med de to store stjerner Jude Law og Jason Bateman i hovedrollerne.

Serien, som er på 8 episoder, lander den 18. september, og streamingtjenesten har netop udsendt første trailer, som kan ses nederst i artiklen.

‘Black Rabbit’ udspiller sig i New Yorks natteliv og følger brødrene Jake og Vince.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jake (Jude Law) driver den succesfulde restaurant og VIP-lounge Black Rabbit, men da hans kaotiske bror Vince (Jason Bateman) vender tilbage, vækkes gamle konflikter og nye farer, som truer med at ødelægge alt, de har bygget op.

I traileren ser man hvordan Vince vender tilbage til sin bror Jake, men han har rodet sig ud i en kæmpe gæld, som han har skjult. Nu truer gælden ikke kun ham selv, men også Jakes succesfulde restaurant, Black Rabbit. Lånehajerne kræver store ugentlige betalinger, ellers mister brødrene restauranten.

LÆS OGSÅ:  'Haunted Hotel' vender tilbage på Netflix med sæson 3

Det hele udvikler sig hurtigt med vold, flugt og dramatik – men midt i kaosset ser vi også øjeblikke af brødrenes bånd og sorte humor.

Serien er skabt af Oscar-nominerede Zach Baylin (‘King Richard’) og har også Cleopatra Coleman (‘Rebel Moon — Part One: A Child of Fire’), Amaka Okafor (‘Bodies’), Dagmara Dominczyk (‘Succession’), Steve Witting (‘Killers of the Flower Moon’) på rollelisten.

Se ‘Black Rabbit’ på Netflix Danmark fra den 18. september.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
07/11 Sunshine Through the Rain (Sæson 1)
(Sæson 1)

Den biologistuderende Zheng Yu har problemer med familiegæld og kæmper for at få et legat, og samtidig knytter hun et uventet bånd til sin akademiske rival Chen Yanzhou.

Et ungt forlovet par opdager, at jo mere de lærer hinanden at kende, jo mere usikker bliver sandsynligheden for, at de gennemfører deres kommende bryllup.

En fyret arbejder og hans kone møder en dokumentarskaber og hendes ægtefælle og konfronterer deres skjulte lyster. Af Lee Chang-dong (Burning).

06/11 Inception

I denne surrealistiske scifi-thriller driver en mand en spionvirksomhed, som er baseret på at trænge ind i hans måls underbevidsthed for at forme deres tanker.


Se alle nye film og tv-serier