Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Kendt karakter gør comeback i ‘Stranger Things’ sæson 5

Kendt karakter gør comeback i ‘Stranger Things’ sæson 5

28/11/2025 | Flixfilm

stranger things 5

Den nye og sidste sæson af ’Stranger Things’ er skudt i gang på Netflix, og de første afsnit byder på både nye afsløringer og velkendte mysterier.

Ikke mindst byder sæsonen på et opsigtsvækkende comeback til en karakter fra de tidligere sæsoner.

Læs ikke længere, hvis du endnu ikke har set den nyeste sæson!

Artiklen fortsætter under annoncen

Den danske skuespiller Linnea Berthelsen er nemlig tilbage som Kali i den nye og sidste sæson af ’Stranger Things’.

Det står klart, efter at streamingtjenesten havde premiere på de første fire afsnit af sæson 5 den 27. november.

Linnea er tilbage som Kali / 008, der første gang blev introduceret i sæson 2 som en følelsesmæssigt påvirket ung kvinde med særlige evner, der som barn led et frygteligt tab. Dengang foregik hendes historie uden for det primære plot, men hun var stadig tæt knyttet til de overnaturlige begivenheder omkring Hawkins.

I sæson 5 afsløres det, at Kali efter sit første møde med Eleven er blevet fanget af militæret, som nu holder til i Hawkins. De udnytter hendes evner i et avanceret system, der kan svække og kontrollere Elevens kræfter. Flere flashbacks viser, hvordan Kali og Eleven tidligere var forbundet – og understreger, at deres bånd stadig spiller en vigtig rolle.

LÆS OGSÅ:  5 Halloween-film på Netflix for hele familien

Linnea Berthelsen får stor rolle i den nye sæson

Ifølge seriens skabere, Matt og Ross Duffer, var Kalis historie en af de få tråde, der endnu ikke var blevet afsluttet. Derfor bringes Linnea Berthelsen nu tilbage for at fuldende Elevens fortælling og give karakteren den plads, der oprindeligt var tiltænkt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Skaberne tilføjer, at Kali får en væsentlig rolle i de kommende afsnit af den femte og sidste sæson.

Anden del af ’Stranger Things’ sæson 5 får premiere den 26. december og består af tre afsnit, mens tredje og sidste del kun rummer én enkelt episode. Det allersidste afsnit lander den 1. januar 2026.

Se ’Stranger Things’ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

En familiefest udvikler sig til et blodbad, da en forbandet bog slipper en dæmonisk kraft løs, som besætter og terroriserer gæsterne.

01/11 The Rainmaker (Sæson 1)
(Sæson 1)

Rudy arbejder for et lille advokatfirma og står over for sin kæreste og tidligere arbejdsgivere i en sag, der bringer hans karriere i fare og truer deres forhold.

01/11 Heist

Mestertyven Joe Moore afpresses af sin mangeårige partner til at tage dennes nevø med på et sidste tvivlsomt job, hvor de skal røve et schweizisk fragtfly fyldt med guld.

Da hendes forlovede går i seng med sit kendiscrush, tager frisøren Gail fra Kansas til Hollywood for at udligne regnskabet med sin egen kendisfantasi – Jon Hamm.


Se alle nye film og tv-serier