Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Kim Bodnia får stor rolle i ‘The Witcher’

Kim Bodnia får stor rolle i ‘The Witcher’

29/02/2020 | Flixfilm

Kim Bodnia får stor rolle i The WitcherDen danske skuespiller Kim Bodnia har netop landet en stor rolle i den kommende ‘The Witcher’ sæson 2.

Det bekræfter streamingtjenesten Netflix i en pressemeddelelse.

Kim Bodnia, som herhjemme kendes fra ‘Nattevagten’, ‘Broen’ og ‘Pusher’ har fået rollen som Vesemir, der er den ældste og mest erfarne witcher og samtidig et forbillede for Geralt, der spilles af Henry Cavill (‘Mission Impossible – Fallout’).

Han kommer dog ikke til at være den eneste dansker på settet, da Lars Mikkelsen også vender tilbage som troldmanden Stregobor i den nye sæson.

Artiklen fortsætter under annoncen

‘The Witcher’-showrunner og producer Lauren Schmidt Hissrich (‘Daredevil’, ‘The Defenders’, ‘Umbrella Academy’) udtaler i forbindelse med tilføjelsen af Kim Bodnia på rollelisten;

“Jeg er så begejstret over at kunne byde Kim Bodnia velkommen på holdet. Jeg har beundret hans unikke talent i shows som ‘Killing Eve’ og ‘The Bridge’ og kan ikke vente på, at han bringer sin styrke, vedholdenhed og varme til karakteren af Vesemir, som bliver en integreret del af vores kommende sæson.”

LÆS OGSÅ:  Netflix får Disney-serien ‘Percy Jackson’ i begrænset periode

Serien er blevet en kæmpe succes for Netflix og er blandt de mest populære på streamingtjenesten. I forbindelse med seneste regnskab kunne Netflix afsløre, at mere end 74 millioner husstande havde kastet sig over første sæson af ‘The Witcher’.

Optagelserne til sæson 2 er netop begyndt og tidligere på måneden blev flere nye ansigter annonceret, heriblandt Yasen Atour (‘Young Wallander’) som Coen, Agnes Bjorn (‘Monster’) som Vereena, Paul Bullion (‘Peaky Blinders’) som Lambert, Thue Ersted Rasmussen (‘Fast and Furious 9’) som Eskel, Aisha Fabienne Ross (‘The Danish Girl’) som Lydia, Kristofer Hivju (‘Game of Thrones’) som Nivellen.

Se ‘The Witcher‘ på Netflix Danmark. Sæson 2 kommer i 2021.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

I håb om at imponere en pige tager en svindler et job hos et kreditkortselskab, hvor udsigten til at blive hurtigt rig viser sig at være alt for fristende.

Har AI lige begået noget strafbart? Instadocs ser nærmere på Hugging Face-hacket, og hvorfor dette cyberangreb måske er et varselsskud om menneskehedens fremtid.

12/10 Blackout

En mand vågner op på et mexicansk hospital uden at kunne huske noget og finder ud af, at et kartel er efter ham – han må finde årsagen, hurtigt.

Vampyrkrigeren Selene og varulvehybriden Michael lærer historien om den igangværende krig mellem de aristokratiske vampyrer og de barbariske varulve.


Se alle nye film og tv-serier