Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘Knives Out 2’ med Daniel Craig har fået premieredato

‘Knives Out 2’ med Daniel Craig har fået premieredato

24/08/2022 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix har netop offentliggjort premieredatoen samt første billede fra efterfølgeren til succesfilmen ‘Knives Out’, som har fået den mundrette titel; ‘Glass Onion: A Knives Out Mystery’.

Den stjernespækkede krimifilm kan streames på Netflix fra den 23. december 2022, mens den i ugerne op til premieren vil kunne ses i udvalgte biografer. Hvornår ‘Glass Onion: A Knives Out Mystery’ lander i biograferne er endnu ikke afsluttet.

I efterfølgeren til Rian Johnsons ‘Knives Out’ fra 2019 rejser den excentriske privatdetektiv Benoit Blanc (Daniel Craig) til Grækenland for at opklare et mysterie, der involverer en lang række nye, farverige mistænkte.

Artiklen fortsætter under annoncen

De mistænkte tæller blandt andet Edward Norton, Janelle Moné, Kathryn Hahn, Leslie Odom Jr., Jessica Henwick, Madelyn Cline samt Kate Hudson og Dave Bautista.

‘Glass Onion: A Knives Out Mystery’ er skrevet og instrueret af Rian Johnson (‘Star Wars: The Last Jedi’, ‘Breaking Bad’, ‘Knives Out’).

Det forlyder at Netflix har betalt over 2 milliarder kroner for rettighederne til ‘Knives Out’, som ikke blot inkludere en fortsættelse, men også et tredje kapitel, som forventes at være klar om et par år.

LÆS OGSÅ:  ‘One Last Order’: Efter 37 år fik fastfood-medarbejder sit livs overraskelse

‘Glass Onion: A Knives Out Mystery’ får premiere i udvalgte biografer (dato endnu ikke offentliggjort) og globalt på Netflix den 23. december 2022.

Det er desværre ikke muligt at fordrive ventetiden med den første film i rækken, da ‘Knives Out’ på nuværende tidspunkt ikke kan streames på Netflix. Det vurderes dog, at den bliver tilgængelig igen inden premiere på ‘Knives Out 2’ / ‘Glass Onion: A Knives Out Mystery’.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
13/11 Heartland

Den tidligere countrymusiklegende Misty Jones (Jessica Chastain) vender tilbage til Nashville for at opklare sandheden bag hendes talentfulde nieces forsvinden.

13/11 Mord i Galicien (Sæson 1)
(Sæson 1)

Da en kvinde bliver angrebet om natten, får en ihærdig betjent mistanke om, at hendes mand ikke er så uskyldig, som han ser ud til i dette drama inspireret af en sand historie.

Fra komediestjerne til retssag – denne dokumentar skildrer Russell Brands kometkarriere og bratte fald efter anklager om seksuelle krænkelser.

13/11 Stars and Vows: Anele & Buzza (Sæson 1)
(Sæson 1)

Følg mediedarlingen Anele Mdoda og hendes royale forlovede, Buzza James – lige fra festlighederne før brylluppet og de anspændte familieøjeblikke til det længe ventede “ja”.


Se alle nye film og tv-serier