Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘Boots’: Kontroversielt militærdrama får endelig premiere på Netflix

‘Boots’: Kontroversielt militærdrama får endelig premiere på Netflix

02/09/2025 | Flixfilm

Til oktober har Netflix premiere på serien ‘Boots’, der udspiller sig i det barske og uforudsigelige miljø i det amerikanske Marine Corps.

Komediedramaet har været færdig i mere end et år, men de 8 afsnit er nu endelig blevet programsat til at lande på streamingtjenesten den 9. oktober.

Netflix har på nuværende tidspunkt blot frigivet et kort sneak peek, som kan ses nederst i artiklen.

Artiklen fortsætter under annoncen

‘Boots’ leverer en respektløs og skæv version af den klassiske coming-of-age-fortælling. Serien foregår i 1990’ernes amerikanske Marine Corps – en tid hvor det stadig var forbudt at være åbent homoseksuel i militæret.

Vi følger Cameron Cope (Miles Heiner, kendt fra 13 Reasons Why’), en ung mand uden retning i livet, som samtidig skjuler sin seksualitet. Sammen med sin bedste ven Ray McAffey (Liam Oh), søn af en højt respekteret soldat, melder han sig til boot camp. Her møder de en gruppe meget forskellige rekrutter og må sammen klare både de hårde fysiske udfordringer og de personlige konflikter, der følger med. Undervejs skaber de uventede venskaber og begynder at finde ud af, hvem de egentlig er.

LÆS OGSÅ:  Anmelderrost dansk drama 'Det andet offer' kommer på Netflix

Der er ingen oplysninger om hvorfor ‘Boots’ har ligget på hylden i mere end ét år efter at den blev færdiggjort, men flere amerikanske medier antyder at det sandsynligvis er det nuværende politisk klima i USA, som har gjort serien kontroversiel med nutidens øjne. Den siddende præsident i USA, har nemlig gradevist frataget LGBTQ+ deres rettigheder, indført forbud mod transkønnede i militæret, samt kørt en anti-DEI-politk, som ses som en systematisk modreaktion mod de seneste årtiers ligestillingsfremskridt.

‘Boots’ er skabt af Andy Parker (‘Tales of the City’) og Jennifer Cecil (‘Umbrella Academy’), foruden allerede nævnte medvirker også Angus O’Brien (‘NCIS: Hawaii’) Vera Farmiga (‘The Conjuring’), Joy Osmanski (‘Stargirl’) og Rico Paris (‘Wonder Woman 1984’).

‘Boots’ har premiere på Netflix Danmark den 9. oktober.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Efter den tykke professor Sherman Klump er blevet ydmyget, da han lagde an på en smuk studerende, tager han en ordentlig slurk af sin nye vægttabsmikstur.

Sherman Klump er blevet forlovet og forbereder sig på den store dag. Men hans skumle alterego Buddy Love truer med at ødelægge hans bryllup – og hans omdømme.

En ung læge kæmper med konsekvenserne af sine beslutninger og fejl under sin første solovagt på et travlt hospital.

Nick O’Bannon tror, han har snydt døden, da han forhindrer en uhyggelig forudanelse i at blive til virkelighed, men han finder hurtigt ud af, at skæbnen har andre planer.


Se alle nye film og tv-serier