Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘KPop Demon Hunters’ kommer i danske biografer

‘KPop Demon Hunters’ kommer i danske biografer

26/05/2026 | Flixfilm

KPop Demon Hunters biograf danmark

Den mest sete Netflix-film nogensinde ‘KPop Demon Hunters’ kan snart opleves på det store lærred i Danmark.

Det er Nordisk Film Biografer, som står bag de særlige visninger, der finder sted den 13. juni i en række biografer landet over.

Filmen vises i Sing-A-Long-versionen – samme version kan også streames på Netflix.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dermed har Nordisk Film tilsyneladende ændret kurs i forhold til Netflix-film. Tilbage i 2019 beskrev biografkæden nemlig Martin Scorseses ‘The Irishman‘ som “en tv-film” og afviste at vise den i deres biografer.

Men nu kan animationsfilmen altså for første gang opleves i danske biografer, hvor publikum samtidig kan synge med på hits som ‘Golden’ og ‘Soda Pop’.

Vises i biografer over hele landet

‘KPop Demon Hunters’ havde premiere på Netflix i 2025 og udviklede sig hurtigt til en verdensomspændende succes samt streamingtjenestens mest populære engelsksprogede film nogensinde.

LÆS OGSÅ:  Sidse Babett Knudsen får stor rolle i ‘Legenden’ sæson 2

Filmen følger K-pop-gruppen Huntrix, som lever et dobbeltliv som dæmonjægere, mens de forsøger at beskytte deres fans mod overnaturlige trusler.

Sing-along-versionen vises i Palads, Falkoner, Lyngby, Aarhus, Herning, Hillerød, Køge, Kolding, Aalborg City Syd, Odense, Taastrup, Esbjerg Broen, Waves, Næstved, Field’s, Randers og Viborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Filmen vises med engelsk tale, mens sangene bliver tekstet, så publikum kan synge med undervejs.

Nordisk Film skriver, at billetterne koster 100 kr.

Se ‘KPop Demon Hunters‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Et medlem af en elitegruppe af tidsrejsende agenter, som stopper forbrydelser, før de sker, skal forsøge at forhindre et frygteligt terrorangreb i New York.

En kvinde med hukommelsestab opdager, at hun har en familie og et shippingimperie. Hun vender tilbage til en tilsyneladende perfekt fortid for at finde ud af, hvorfor hun rejste.

Da hans søn forsvinder, beder en enkemand om hjælp fra sin fremmedgjorte far, en pensioneret efterforsker, der har fængslet den seriemorder, som nu er forbundet til sagen.

28/08 Mousetrap

En tilbagetrukken forfatter får stjålet sin identitet og må alliere sig med en hensynsløs lånehaj for at generobre sit liv fra en mand kendt som Rotten.


Se alle nye film og tv-serier